Jeg har aldrig – Drukspil

Jeg har aldrig: spillet, der forvandler venskaber til en lille, hyggelig sandhedskommission

Der findes drukspil med regler, der kræver et lille kursus og en tålmodig forklarer. Og så findes der Jeg har aldrig, et spil, der ikke beder om kort, terninger eller appen til din telefon. Det beder kun om to ting, en drink i hånden og en lille, velplejet hemmelighed, som du indtil i aften troede, du kunne føre med dig i graven.

Resultatet er en aften, hvor selv den mest velopdragne kollega kan komme til at sige åh, det vidste jeg faktisk ikke om dig mindst tre gange, inden snackskaalen er halvtom.

Reglerne, som selv din onkel kan huske

Deltagerne sætter sig rundt om et bord, en sofagruppe eller hvad der nu er stort nok til at rumme både mennesker og en passende mængde flydende mod. På skift siger man en sætning, der starter med jeg har aldrig, efterfulgt af noget, man rent faktisk aldrig har gjort. Alle ved bordet, der har gjort det pågældende, tager en slurk. De øvrige sidder med hænderne i skødet og iscenesætter en uskyldsmine, som ingen rigtigt køber.

Det er, som en lille spalte i et ugeblad, blot med højere lydniveau og færre faktatjek.

Sådan styrer du en god runde

En vellykket runde Jeg har aldrig består sjældent af tilfældigheder. Den består af en gennemtænkt blanding af sætninger, der hver især trykker på et lille, fascinerende hjørne af gruppens fortid:

• Sætningen, hvor præcis én person tager en slurk, og resten af bordet straks vender sig om med samme nysgerrighed som en flok måger ved en pomfrit.
• Sætningen, hvor alle drikker på én gang, og man pludselig konstaterer, at ens omgangskreds har mere til fælles, end man havde regnet med.
• Sætningen, hvor fortælleren får et lille glimt i øjet, løfter sit eget glas og afslører en finte, der hele tiden var rettet indad.

Lidt opfindsomhed, en tålmodig nysgerrighed og en håndfuld frækhed er den uofficielle treenighed bag spillet. Tilføj eventuelt et fjerde element, nemlig en venlig moderator, der kan bremse de værste udskejelser, inden nogen ender med at fortælle for meget om gymnasietiden.

Lidt almindelig hensynsfuldhed

Spillet trives bedst i selskaber, hvor folk stoler på hinanden, og hvor det er underforstået, at en sætning altid kan springes over, hvis stemningen kalder på det. Det er næsten aldrig sjovt, når et drukspil pludselig forvandler sig til en kollektiv terapisæssion uden uddannet personale. Drik med måde, hold øje med dine venner og lad gerne et glas vand komme på bordet sammen med drinksene. Så bliver historierne i morgen tidlig forhåbentlig stadig sjove at huske.

Detaljer