Melodi: Pandeben, godt det gror
Lille Per, ved du hvad,
du kan sagtens være glad;
med familien bli’r der festet
for det er i dag bekræftet,
at du nu er konfirmand
altså snart en voksen mand.
Vi er nu glade for,
at vi ikke mærker spor
til din lyst til cigaretter,
dem med Cecil-etiketter,
kun Nutella gi’r dig trang,
men nok kun en overgang!
Morgenmand, det er dig,
til at vågne er du sej,
også med at spare penge,
de skal gerne vare længe,
så til nyt du kan få råd,
Hip-hop tøj var måske no’ed?
Denne gang bli’r vor sang
altså ikke særlig lang,
vi skal nå så meget andet,
nogle HURRA-råb blandt andet,
før vi kommer til vort mål:
Rejs jer op og sig så SKÅL!
Materialer | Ingen |
Inde/ude | Indendøre |
Sted | Intet særligt sted påkrævet |
Bemærk | Ingen |
Antal | 0-100 |
Alder | 0-100 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Jan, 2005-08-16 03:28:23 |