Der hænges et lagen op i lokalet med en kraftig lyskilde bagved. Legelederen holder en række genstande op bag lagenet, så kun skyggerne kan ses af deltagerne på den anden side. Der tages op til 20 genstande efter tur. Det er deltagernes opgave, enten enkeltvis eller holdvis, at genkende og huske de genstande de har set. Når alle genstande har været vist, skal deltagerne skrive genstandene ned, eventuelt i rigtig rækkefølge.
Legen kan gøres sværere ved at finde ting som har svære skygger eller ved at holde dem på en sådan måde, at skyggen bliver mærkelig.
Materialer | 15-20 ikke alt for små ting Et lagen |
Inde/ude | Indendøre |
Sted | Intet særligt sted påkrævet |
Bemærk | Ingen |
Antal | 2-100 |
Alder | 6-100 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Jan, 2001-08-21 09:29:13 |