Land/Vand-leg

Land/Vand-leg: Reb, refleks og lidt for selvsikre hop

Land/Vand-leg er den slags klassiker, hvor det eneste man behøver er et reb, en flok ivrige deltagere og en lille smule autoritet i stemmen. Reglerne kan læres på under et halvt minut, og alligevel ender legen næsten altid med et par der hopper den forkerte vej og lader som om det var med vilje.

Sådan foregår det

Læg et langt reb ud på græsset, så det danner en pæn lige streg. Den ene side er land, den anden er vand. Alle deltagere stiller sig samlet på den ene side — typisk landsiden, for ingen vil starte med at drukne.

En udvalgt leder begynder så at remse: “Land, land, vand, land, land, vand, vand, land…” Hver gang lederen siger et ord, skal alle stå på den side rebet, som matcher. Når der siges “vand”, hopper man over på vandsiden, og når der siges “land”​, hopper man tilbage. Eller bliver stående, hvis man allerede står rigtigt — det er nemlig her, det bliver lumsk.

Lederen kan og bør snyde. Sig “land” tre gange i træk, så folk begynder at vippe afventende. Sig “vand, vand, vand” lige efter — nogen hopper alligevel. Den der hopper forkert, eller hopper når der ikke skulle hoppes, ryger ud og slutter sig til publikum.

Lederens lille værktøjskasse

• Tempo: Start langsomt, så folk får falsk tryghed. Skru op for hastigheden, når der er fem-seks tilbage.
• Pauser: En velplaceret pause efter “vand…” får mindst én til at hoppe i utide.
• Gentagelser: “Land, land, land, land…” og pludselig: stadig land. Det rammer hver gang.
• Stemmeføring: Den uskyldige variant er at sige ordene helt monotont. Den ondskabsfulde variant er at trække vokalerne ud på “vaaaaa…” og slutte med “…land”.

Vinderen

Den eller dem der står tilbage til sidst, har vundet — typisk fordi de har stået helt stille og nægtet at reagere på noget som helst, hvilket teknisk set også er en strategi.