En stor bane afgrænses, fx en stor græsplæne. Der spilles med 2 forskellige bolde, der skal være lette at kende fra hinanden.
Bliver man ramt af bold nr. 1 er man død og skal sætte sig ned på jorden. Denne bold må kastes med hænderne, fuldstændig som man har lyst til. Griber man bolden eller samler den op, må man selv kaste den efter en anden.
Bold nr. 2 bruges til at gøre de døde levende med igen. Bolden kastes hen til en død, der så bliver levende når vedkommende har kastet bolden videre til en anden død.
Denne bold skal bevæge sig lavt hen over jorden.
Materialer | 2 forskellige bolde |
Inde/ude | Udendøre |
Sted | En stor græsplæne, parkeringsplads eller lign. |
Bemærk | Ingen |
Antal | 8-100 |
Alder | 10-18 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Jan, 2001-06-13 00:57:06 |