Blæk og pen, lavet af galæbler og en stor fjer
Når efteråret kommer, og egetræerne rasler tankefuldt med bladene, ligger råvarerne til ægte, kulsort blæk parat under træerne. Det eneste der mangler, er en nysgerrig flok, en håndfuld galæbler, lidt jernvitriol og en stor fjer fra en endnu større fugl. Resultatet er noget, der minder mistænkeligt om rigtig alkymi, bare uden den der irriterende del med at omdanne bly til guld.
Find galæblerne i skoven
Tag børnene under armen og gå ud under egetræerne. I leder efter små, runde kugler, der ligner umodne æbler, men opfører sig som ingenting. Det er galæbler, små svulster som egetræet har bygget rundt om en galhveps-larve, der har lagt æg i et blad. Det fortæller man måske først til børnene efter, blækket er færdigt. Ti pæne galæbler er rigeligt til en respektabel produktion, så I behøver ikke at plyndre hele skoven.
Bland blækket
Stil et glas på bordet og kom lidt jernvitriol i bunden. Jernvitriol er et helt farveløst salt, og indtil videre ligner forsøget mest af alt en lidt kedelig kemitime. Læg så galæblerne i en hvidløgspresse og pres saften ned over saltet. Ja, en hvidløgspresse. Mormors fungerer fint, men vask den grundigt bagefter, eller bedre endnu: køb en til formålet, så bøffen ikke smager af middelalder.
Vent et par minutter, og pludselig sker det: Den klare væske bliver først mørk, så mørkere og til sidst kulsort. Det er den slags reaktion, der får selv den mest blaserte teenager til at lægge telefonen og kigge med.
Snit dig en fjerpen
En ordentlig fjerpen kræver en stor fjer. Helst fra venstre vinge, hvis du er højrehåndet, for så krummer fjeren væk fra dig i stedet for at slå dig i ansigtet hver gang du skriver. Skrab det yderste porøse lag af fjeren med en skarp kniv, indtil den er glat og pæn at holde på.
Den ambitiøse vej er at lægge fjeren i varmt sand et helt døgn, før du skærer i den. Det hærder fjeren og giver en spids, der holder længere end et godt forsæt. Hvis I bare leger, så drop sandet og gå direkte til skalpellen. Snit pennespidsen med en skrå flade og en lille spalte i midten, så blækket har et sted at suge sig op.
Skriv som om det var 1623
Dyp fjerpennen i det selvlavede blæk og skriv. Det klatter, det går langsomt, og pludselig ligner din håndskrift en, der har korresponderet med Christian den Fjerde. Men det er nu engang sjovt, og I kan med rank ryg påstå, at I har lavet både skriveredskab og skrivefarve fra bunden af. Det er der ikke mange, der kan sige om deres seneste indkøbsseddel.
Tekst og foto bragt med venlig tilladelse af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus.
| Materialer | Galæbler, jernvitriol (jernsulfat), et glas, en hvidløgspresse uden ambitioner i køkkenet, en stor fjer og en skalpel |
| Inde/ude | Begge dele dur, så vælg om alkymien skal foregå ved køkkenbordet eller på trappestenen |
| Sted | Intet særligt, men gerne et fladt bord og et forklæde inden for rækkevidde |
| Bemærk | Blækket bliver virkelig sort og elsker at sætte sig i tøjet, så vælg klæder uden karriereplaner |
| Antal | 0 til 100, men de mest entusiastiske flokkes som regel i grupper på to til fire |
| Alder | Fra omkring 8 år og opefter, og skalpellen kræver en voksen, der ikke ser væk |
| Varighed | Lige så længe som nysgerrigheden rækker, og bagefter lidt mere |
