Find på kampråb

Find på kampråb: når skattejagten skal lyde som et lille hær der rykker frem

En skattejagt er en farefuld ekspedition. Der lurer både drager, gemte poster og den evige risiko for, at lillebror skal tisse i det forkerte øjeblik. Når man bevæger sig ud i den slags vildmark, gælder det om at holde sammen, og intet binder en flok hold sammen som et fælles kampråb. Det er en lille opvarmningsopgave, der hurtigt forvandler en flok almindelige børn til en taktisk enhed med ét fælles mål og en seriøst irriterende lydprofil.

Sådan kommer kampråbet til verden

Inden skattejagten begynder, skal holdet finde på sit kampråb. Det kan være et enkelt navn råbt med eftertryk, en rimet sætning, en uforklarlig lyd eller en kort sang på tre ord. Det vigtigste er, at alle kan huske det, og at det lyder bedre når flere stemmer brøler det samtidig end når én tager det solo i bilen på vej hjem.

Giv holdet to-tre minutter til at brainstorme. Lader man dem få mere tid end det, ender det i diskussioner om, hvorvidt en T-Rex eller en hai er det stærkeste dyr, og så bliver der aldrig sagt noget kampråb.

Sådan bruges det undervejs

Hver gang holdet ankommer til en levende post, altså en voksen, der står og venter med en opgave eller et spørgsmål, skal de råbe kampråbet højt og tydeligt. Det fungerer som adgangskort, opvarmning og lille selvtillidsboost på én og samme tid. Den voksne ved straks, at holdet er fremme, og deltagerne får trænet samhørighed og lydstyrke i den samme bevægelse.

• Råbet skal være kort nok til, at det også kan klemmes ud, når man er forpustet efter at have løbet det sidste stykke.
• Det må gerne være lidt fjollet. Et kampråb, der får alle til at fnise, er et godt kampråb.
• Hvis holdet kommer på flere kandidater, kan de skifte mellem dem fra post til post. Det giver bonuspoint i godt humør.
• Voksne ved posterne må gerne svare med deres eget skrig. Det skader ingen, og det støjer på en god måde.

Detaljer