Find skatten

Find skatten: den uhyggelige sørøverjagt

Børnene er klædt ud som sørøvere, øjenklapperne sidder lidt skævt, og papegøjerne af pap har set bedre dage. Men ingen lader sig gå på af kosmetiske detaljer, for der er en skat at finde, og den finder ikke sig selv.

Hele legen står og falder med én bestemt figur: Torben. Han er den lidt suspekte sørøver, hvis fortid er tåget, hvis nutid er endnu mere tåget, og hvis skat tilfældigvis er gemt et sted i nærheden. Ingen ved helt, hvordan han har glemt det, men sådan er sørøvere åbenbart bare.

Historien er motoren

Læg lidt arbejde i fortællingen, der sætter jagten i gang. Den må gerne være en smule uhyggelig, ikke så meget, at nogen sover med lyset tændt i en uge, men nok til, at børnene konstant skæver over skulderen og hvisker hinandens navne med en spag stemme. Følelsen af, at Torben kunne være i nærheden, er hele krydderiet.

Den dramatiske finale

Når børnene endelig finder kisten, ligger der et brev øverst. Brevet er forfattet af Torben selv og fortæller med ujævn håndskrift, at han pludselig har husket, hvor skatten er gemt, og at han er på vej. Lige nu. Faktisk så snart som muligt. Børnene skal altså skynde sig hjem, før Torben dukker op og kræver sit guld tilbage.

Resultatet er en flugt, der typisk slår alle rekorder i hjemløb, og en flok ophidsede sørøvere, der i lang tid efter vil insistere på, at de hørte fodtrin lige bag dem.

Prikken over i’et

Vil man for alvor skrue op for stemningen, kan man få en venlig voksen til at klæde sig ud som Torben og snige sig rundt i passende afstand. Et glimt af ham bag et træ, en silhuet ved et hjørne, et flygtigt skæg i sigte, så er paranoiaen sat i system. Husk dog, at Torben-skuespilleren ikke skal jagte børnene, kun skabe lige akkurat nok mystik til, at jagten føles ægte.

Praktiske oplysninger