Gå over elven: Når gulvet er livsfarligt, og en enkelt klassekammerat har overtaget rollen som dramatisk flodvæsen
Hvis du nogensinde har stået i en gymnastiksal og overbevist dig selv om, at det gule træ-gulv var en livstruende flod fyldt med drivende isflager, så har du allerede forstået det meste. Resten er bare detaljer. Gå over elven er en af de der lege, der ser uskyldigt ud, indtil syvende klasse begynder at tage den seriøst og forhandler regler som var det FN-konventioner.
Forestil jer scenariet
Gymnastiksalen eller det største tumlerum er pludselig en brusende forårsflod. Isflagerne er enten tegnet op med kridt på gulvet, eller også er de byggere af måtter, bænke og hvad man ellers kan finde i redskabsrummet uden at læreren stiger ind. Selve vandet, altså gulvet imellem flagerne, er strengt forbudt område. Træder man i, sker der ting.
Fangeren og hans private bo
En deltager udnævnes til fangeren. Han eller hun bor i elven og har sit eget personlige bo på en bestemt isflage, hvor ingen andre må komme. Resten af deltagerne skal nu bevæge sig fra flage til flage og krydse hele elven, mens de helst undgår både kolde fødder og fangerens dunk i ryggen.
Får fangeren ram på en, sker der en lille rollerokade: den ramte forvandles til ny fanger, men skal først på et formelt orienteringsbesøg i boet, inden den nye karriere som elve-skurk kan begynde. Det giver de øvrige en kort, livreddende pause til at finde et bedre sted at stå.
Vandets juridiske konsekvenser
- Træder fangeren ved siden af og falder i vandet, skal han stille og roligt vade tilbage til sit bo. Ingen genvej.
- Træder en af de andre deltagere i vandet, skifter rolle: vedkommende bliver den nye fanger. Ingen forhandling.
- Hvis nogen påstår, at en tå kun var halvt i vandet, er der mulighed for en længere debat om vandstand og hvorvidt sokken egentlig kunne kaldes våd. Indstil jer på det.
Legen kører i princippet, indtil alle har krydset elven, eller indtil gulvet er så fyldt med fangere, at det reelt er et byråd af våde syndere. Det er sjovere end det lyder, og det fungerer i alt fra børnehavebørnenes første hesteridning på en madras til skoleelevernes mere strategiske udgaver, hvor man sætter en spejder af, der laver afledningsmanøvrer.
Detaljer
| Materialer | Ingen er strengt nødvendige, men et stykke kridt eller en bunke måtter forvandler en tør sal til et dramatisk vådområde. |
| Inde/ude | Både inde og ude. Det vigtigste er, at der findes klare isflager at hoppe imellem og et tydeligt vand at undgå. |
| Sted | Gymnastiksal eller stort tumlerum. Stuegulvet derhjemme fungerer også, men taler dårligt med møbler på langs. |
| Bemærk | Aftal isflagernes præcise omkreds før start. Ellers ender alle striderne i ophedet diskussion om, hvorvidt et hælaftryk regnes som ophold. |
| Antal | Fra en lille klike til en hel klasse. Jo flere deltagere, jo flere drukneulykker. |
| Alder | I praksis fra omkring fem år og opefter. Klassisk skolegårdsleg, men voksne klarer sig overraskende godt, hvis de tør hoppe. |
| Varighed | Indtil enten alle er kommet over, eller alle er blevet våde. Et kvarter rækker som regel begge dele. |
