Gæt hvem du er

Gæt hvem du er: når dit eget navn pludselig er en hemmelighed

De fleste mennesker går rundt og ved nogenlunde præcis, hvem de er. Det er den slags grundviden, vi tager for givet. Indtil nogen sætter os ned ved et bord, klistrer en lap papir foran os og siger med et fræk grin: “Bare gæt.” Velkommen til Gæt hvem du er, festens svar på en identitetskrise med tilhørende fnis.

Klargøring i tre forsigtige bevægelser

Find et bord, et antal venner og en stak små papirlapper. Sæt jer rundt om bordet i en lukket cirkel, så ingen kan snyde sig væk og kigge over skulderen. Hver deltager skriver nu navnet på en person, et dyr eller en robot på sin lap, gerne uden at fnise højere end nødvendigt.

Når alle har skrevet, foldes papiret en enkelt gang og stilles op som et lille telt foran personen til højre. Den person må endelig ikke kigge på sit eget navn. Alle andre må gerne. Det er det der gør det sjovt, og lidt grusomt.

Sådan jagter du dig selv

Hver deltager skiftes til at gætte, hvem de er. Spørgsmålene skal kunne besvares med et rent ja eller nej, og man bliver siddende ved roret, så længe man får ja. Et nej sender turen videre til den næste, der så får lov at vakle ud i ukendt territorium.

Den første der finder ud af, hvem deres “andet jeg” er, har vundet. Spillet kører dog videre, indtil alle har gættet rigtigt, så ingen efterlades alene med et papir hvor der står Pippi Langstrømpe.

Et eksempel fra det virkelige liv

Peter har skrevet Superman til Helle, der sidder lige til højre for ham. Helle starter forsigtigt:

• Er jeg en opdigtet person? Ja. Helle fortsætter.
• Er jeg med i en tegnefilm? Ja. Helle fortsætter.
• Er jeg med i Andeby? Nej. Turen går videre.

Hvis spillet trækker ud, og de sidste deltagere stadig sidder fast i deres egne hemmeligheder, må ophavspersonen bag navnet dryppe en lille ledetråd ud, helst lige før kaffen bliver helt kold.

Den oversete superkraft: tidsfordrivet

Gæt hvem du er kan også slippes løs i situationer, der ellers ikke ligger op til selskabsleg. På en busstoppestedsbænk med to-tre venner, i ferielejligheden når regnen vælter ned, eller i den kø ved indgangen til en koncert, der bare ikke vil rykke sig. Hvis I ikke har papir og blyant ved hånden, holder I bare navnene i hovedet. Det stiller skarpere krav til hukommelsen og lidt mildere krav til materialebudgettet.