Gulerod og landmand

Gulerod og landmand: Når børneflokken bliver til en menneskelig grøntsagsmark

Der findes lege, hvor man løber. Der findes lege, hvor man synger. Og så findes der gulerod og landmand, hvor man ganske enkelt lægger sig på maven i en stor rundkreds, hægter armene fast i sidemanden og venter på, at en eller anden hiver én op af den menneskelige bedplante. Det er en af de der spejder- og fødselsdagsklassikere, der ser ret rolig ud udefra, men som hurtigt udvikler sig til en larmende konkurrence mellem stædighed og fnis.

Sådan kommer guleroden op af jorden

Alle deltagere på nær to lægger sig på maven i en tæt rundkreds og griber sidemandens arm i en solid armkrog. Tilsammen udgør de en stor mark af menneskelige gulerødder, og pointen er, at de skal blive dér. De to tilbageværende er landmændene, og deres opgave er enkel: træk grønsagerne op af jorden ved at hive i benene. Når en gulerod er løs, rejser den sig op og indlemmer sig i landmandsstanden. Sådan fortsætter det, indtil hele kredsen har skiftet karriere fra rodfrugt til landbrug.

Hvad der typisk sker

• Den første gulerod kæmper for sit liv og bliver alligevel hevet ud før alle andre.
• Et par stykker holder så hårdt fast, at de uforvarende trækker sidemanden med ud i den frie luft.
• Stillingsfilosofien skifter løbende: nogen ligger som en stenstøtte, andre fniser så meget, at de praktisk talt selv triller ud af kredsen.
• Den allersidste gulerod betragtes som lokal helt og får applaus, indtil de næste hold begynder at finde plads på gulvet.

Hvorfor det virker

Legen er populær, fordi den kombinerer to ting, børn elsker: at ligge på gulvet og at modarbejde en voksen plan. Den kræver intet udstyr, ingen banetegning og ingen forklaring, der varer mere end et halvt minut. Den er også en lille og venlig styrkeprøve, hvor det ikke handler om at være stærkest, men om at være mest enig med dem ved siden af. Det er overraskende svært, når man ligger på maven og griner.

Detaljer