Indbydelse i kalender: Den langsomste reveal i historien
Har du en fest i støbeskeen, som du har planlagt så grundigt, at datoen allerede står mejslet i sten et halvt år frem? Så er her en idé, der kombinerer julegavebudgettet med en lille social spøg, som dine gæster først opdager engang ud i det nye år.
Tricket går ud på at gemme indbydelsen et sted, hvor ingen leder efter den, men hvor alle alligevel kigger hver eneste dag.
Sådan gør du
Til jul forærer du hver gæst en lille lommekalender. Det ligner en venlig, lidt kedelig gave, og det er præcis pointen.
Når kalenderen er pakket ind og lagt under træet, har du allerede sneget dig ind på datosiden for den planlagte fest. Her skriver du enten begivenheden direkte ind, eller du klistrer en mikroskopisk indbydelse fast på siden. Hvis du går klistre-vejen, så hold sedlen så lille, at kalenderen ikke af sig selv klapper op på den side, hver gang den lægges fra sig.
Og så venter du. Tålmodigt.
Det sjove er ventetiden
Nogle gæster opdager indbydelsen i januar, mens de noterer en tandlægetid. Andre falder over den i marts, og et par stykker får først øje på beskeden dagen før festen, lige som de troede, de havde en helt almindelig lørdag. Det er en ganske særlig lille fornøjelse at få et undrende opkald i april fra en svigerinde, der netop har opdaget, at hun skal til bryllup om syv uger.
Idéen fungerer allerbedst, hvis festen er noget, gæsterne ikke ser komme: et bryllup, en stor rund fødselsdag eller en flyttefest til et hus, du endnu ikke har købt.
| Materialer | En lille kalender til hver gæst og en kuglepen med stødig hånd |
| Inde/ude | Mest indenfor ved skrivebordet, men kalenderen rejser med ud i verden |
| Sted | Hvor som helst der er en flad overflade og lidt julestemning |
| Bemærk | Kun for arrangører med god langtidshukommelse |
| Antal | 0 til 100 nysgerrige gæster |
| Alder | 0 til 100 år, men børn opdager det som regel først |
| Varighed | Fra julemorgen til selve festdagen |