Kage leg

Kagelegen: Stafet for små gafler og kæber med kampgejst

Der findes lege, der kræver redskaber, regelbøger og en dommer med fløjte. Og så er der kagelegen, hvor det eneste, der virkelig står på spil, er, om gaflen rammer det rigtige stykke kage, før naboen når at se sig om. Det er en leg, der er så enkel, at den nærmest virker mistænkelig og så festlig, at den alligevel ender med jubel og kageaftryk på mindst én næsespids.

Sådan foregår det

Børnene sætter sig i en kreds på gulvet. I midten af kredsen placeres en kage. Stor, gerne. Helst en, der ser ud, som om den selv har glædet sig til at blive overfaldet. Hvert barn får udleveret en gaffel og en seriøs mine, og så mangler I bare én ting: en voksen med myndighed og en god husketeknik til navne.

Den voksne råber et navn. Råber den voksne “Pia”, så er det Pia, og kun Pia, der må storme frem med sin gaffel og sikre sig et stykke kage. Alle andre sidder prænt på deres bagdele og venter på deres tur. Det er det rene demokrati, blot styret af en enkelt person med en kageplan.

Et par praktiske kommentarer fra kageudvalget

• Sørg for, at kagen er stor nok til, at hvert barn kan få tre runder. Mindre end det, og legen er forbi, før nogen rigtig har sat sig til rette.
• En lidt blod kage giver bedre lyd ved gafling. En for fast kage skal måske skydes med kanon.
• Den voksne bør holde øje med, at navnene fordeles nogenlunde retfærdigt, ellers ender det med en flok skuffede gafler og én meget mæt Pia.
• Hvis I sidder på tæppe, så læg et viskestykke under kagefadet. Tyngdekraften har lavet sjusk før.

Det praktiske overblik