Mafia: Når byens hyggeligste mennesker pludselig er stensikre løgnere
Mafia er den klassiske selskabsleg, hvor venskaber bliver sat på prøve, og hvor den person, der altid sværger, at de aldrig kunne lyve, viser sig at have et bemærkelsesværdigt talent for netop dét. Der skal være otte spillere, et almindeligt spil kort og en vilje til at se sin bedste ven dø i nattens mulm og mørke uden så meget som et farvel.
Rollerne i landsbyen
Inden spillet går i gang, skal otte deltagere fordeles på følgende roller:
- To mafiamedlemmer, som om natten i fællesskab udvælger sig et offer og om dagen poserer som dybt forargede landsbyboere.
- En læge, der hver nat vælger en person, som skal overleve. Lægen må gerne vælge sig selv, hvilket sjovt nok ofte forekommer.
- En detektiv, som hver nat må udspørge én spiller og få sandheden at vide om vedkommendes rolle, dog uden selv at måtte afsløre sin egen.
- Tre landsbyboere, hvis vigtigste våben er at råbe op og pege fingre.
- En administrator, som styrer slagets gang og er den eneste, der har lov til at tale om natten. En slags fortæller med uhyggelig myndighed.
Roller fordeles med et spil kort
I stedet for hjemmelavede sedler eller dyre rollekort er det rigeligt at finde et almindeligt spil kort frem og tage otte kort:
| 3 talkort | Landsbyboere |
| 2 knægte | Mafia |
| 1 dronning | Læge |
| 1 konge | Detektiv |
Kortene blandes og deles ud, og administratoren vælges separat, gerne den person, der har sværest ved selv at holde masken.
Sådan forløber spillet
Spillet veksler mellem to faser: dag og nat. En runde kan tage op til en halv time, og når man dør, er man ude. Punktum. Man må gerne sukke teatralsk, men kommentarspor er strengt forbudt.
Om natten lukker alle øjnene, og administratoren vækker rollerne én ad gangen:
- Mafiaen åbner øjnene og udpeger lydløst den person, der skal dø.
- Lægen vågner og vælger en person, der skal beskyttes denne nat. Vælger lægen den samme, mafiaen har udset sig, overlever offeret.
- Detektiven vågner og peger på en spiller. Administratoren bekræfter med fagter, om vedkommende er landsbyboer eller mafia. Lægen tæller som landsbyboer, så hvis detektiven netop har afsløret den eneste læge i byen, må han eller hun leve med det resten af aftenen.
Om dagen åbner alle øjnene, og administratoren oplyser, hvem der er afgået ved døden. Herefter må de overlevende diskutere, anklage og forhøre indtil benene er ved at falde af. Hvis flertallet bliver enige om en mistænkt, kan personen stemmes ud. Det er dog ikke pligt at stemme nogen ud, og det er sjældent en god idé at gøre det forhastet, da man udmærket kan komme til at sende lægen i graven og dermed gøre mafiaens arbejde betragteligt lettere.
Hvornår er spillet slut
Mafiaen vinder, hvis der kun er én uskyldig tilbage ved siden af dem. På det tidspunkt er der ingen, der kan stemme dem ud, og byens øvrige indbyggere kan se frem til en ufrivillig flytning.
Landsbyen vinder, hvis begge mafiamedlemmer bliver stemt ud, mens der stadig er mere end én tilbage. Det kræver gode argumenter, lidt held og en uforstyrret tro på, at den, der protesterer højest, sjældent er helt så uskyldig som påstået.
Et par gode råd
Mafiaen bør spille smart, virke afslappet og helst være den første til at foreslå, at man stemmer en anden ud. Landsbyboerne bør lytte mere end de råber, og detektiven bør under ingen omstændigheder råbe “jeg er detektiv!” ved første dagslys, uanset hvor fristende det er. Lægen bør overveje, om det er klogt at redde sig selv hver eneste nat, eller om en lille smule selvopofrelse kan kaste mistanke væk i et kritisk øjeblik.
Resten er ren skuespilkunst.
