Legen går ud på at man sætter sig i en rundkreds på hver sin stol. En person skal gå ind i midten, og hans/hendes stol fjernes fra kredsen.
Nu skal personen i midten spørge en i rundkredsen “kan du lide din nabo”. Hvis personen svarer “nej” skal den person der sidder til højre og til venstre for den spurgte person skynde sig at bytte plads, personen i midten skal nu prøve at få en af pladserne.
Hvis den person der bliver spurgt svarer “ja” til spørgsmålet “kan du lide din nabo” skal han sige en ting han ikke kan lide fx:
“Kan du lide din nabo?” “ja, men jeg kan ikke lide dem med grønne trøjer” – så skal alle med grønne trøjer bytte plads og den i midten skal forsøge at få en stol!!
Materialer | stole til alle undtaget 1 |
Inde/ude | Indendøre |
Sted | der skal være god plads |
Bemærk | Legen kan blive meget vild, så høje stilethæle er ikke nogen god ide |
Antal | 6-100 |
Alder | 0-100 |
Varighed | Ikke angivet |
Skrevet af | Britta Sørensen, 2006-01-14 17:41:51 |