Klappeleg

Klappeleg: Når et lille “ja” og et endnu mindre “nej” kan rydde en hel hal

Klappeleg er den der underligt simple leg, hvor reglerne kan forklares på halvanden sætning, men hvor selv koncentrerede børn og benhårde voksne kommer galt afsted inden for det første minut. Alt der kræves, er en flok deltagere, et par kvikke hænder og en leder med en god sans for timing.

Sådan foregår det

En voksen udnævnes til at være den, og vedkommendes ene opgave er at sige enten “ja” eller “nej” ud i forsamlingen. Det lyder uskyldigt nok, men her starter rodet, for når lederen siger “ja”, skal alle klappe i hænderne, og når lederen siger “nej”, skal alle stå bomstille og lade være. Det er præcis så svært, som det lyder, især når lederen begynder at hakke ordene af sted i et helt urimeligt tempo.

Når man kommer til at klappe forkert

Klapper du på et “nej”, eller fryser du som en saltstøtte på et “ja”, er straffen klar: du må spæne ned i den anden ende af lokalet og hele vejen tilbage. Det er ydmygelse i let kondiform, og det er en del af charmen. Når man kommer tilbage, slutter man bare ind i leddet igen og gør sit bedste for at finde rytmen, mens de andre kigger lidt skadefro.

Tips fra en garvet klappeleder

• Hold tempoet variabelt. Et par hurtige “ja-ja-ja” efterfulgt af et lige så hurtigt “nej” sender altid mindst halvdelen af flokken afsted på en runde.
• Brug stemmen lidt teatralsk. Et trækkende “jaaaa” der ender i et brat “nej” får selv de mest fokuserede til at klappe ved en fejl.
• Hav et stort lokale. Jo længere der er at løbe, jo bedre fungerer naturkonsekvensen.
• Gør det aldrig til en konkurrence om at vinde noget. Det er en koncentrationsøvelse forklædt som en leg, og det fungerer bedst, når ingen rigtigt ved, hvem der er bedst.

Faktaboks