Kom min blomst

Kom min blomst: Roser, navne og en lille smule held

Kom min blomst er en af de lege, som hører hjemme i den festlige ende af aftenen, lige før alle skal finde deres plads ved bordet. Den løser et klassisk problem til middage og fester: hvordan får man parret herrer og damer sammen, uden at det ender med, at fætter Erik sætter sig ved siden af sin egen kone for ottende gang i træk. Svaret er en spand fyldt med roser og en smule iscenesat tilfældighed.

Sådan stiller man legen op

Køb lige så mange roser, som der kommer damer. Skriv hver dames navn på et lille stykke papir og bind det fast på stilken. Det er en god idé at bruge en stilren snor og ikke gaffatape, hvis aftenen skal bevare sin festlige aura. Stil derefter alle roserne i en champagnespand, en stor vase eller noget andet, der ser nogenlunde elegant ud i en fart.

Når roserne fordeles

Lad herrerne efter tur trække en rose fra spanden. Den herre, der har trukket en rose, går nu rundt blandt damerne og finder den, hvis navn står på papiret. Rosen overrækkes, og parret følges ind til bordet sammen. Hvis han er heldig, lander rosen hos en, han kender. Er han uheldig, lander den hos en, han endnu ikke kender. Og det er jo netop pointen.

Et par praktiske bemærkninger

• Sørg for, at navnene er læselige. En halvslidt kuglepen kan forvandle Karen til Kasper, og så kører festen helt af sporet, før forretten er serveret.
• Læg gerne et reserveark frem, hvis nogen alligevel ikke kommer. Det er aldrig sjovt at stå med en rose til en gæst, der er blevet hjemme med influenza.
• Roserne kan med fordel være kunstige, hvis man vil have dem til at holde til mere end én aften. Det er dog mest charmerende med ægte roser, så længe man kan leve med at smide dem ud bagefter.

Det praktiske i overblik

Når den sidste rose er afleveret, og alle står klar med deres borddame, har legen gjort præcis det, den skulle: den har sparet værten for en lang og kompliceret bordplan og givet aftenen en lille festlig optakt, før suppen overhovedet er kommet på bordet.