Konfirmand takkesang 3

Konfirmand-takkesang 3: når konfirmanden løfter glasset og synger til forældrene

Konfirmationsfesten er et af de få arrangementer, hvor det forventes, at hovedpersonen rejser sig op midt mellem den varme ret og kransekagen og synger en sang henvendt direkte til sine forældre. Det kan virke som en formel udfordring, men det er faktisk en taknemmelig disciplin. Melodien skal være kendt, teksten skal være varm uden at blive sukkersød, og helst skal der være plads til ét hjerteligt hurra til sidst, så bedstemor får brugt servietten.

Denne sang er bygget over melodien Der bor en bager, som de fleste gæster allerede kan i søvne. Det betyder, at selv onkler, der normalt synger en kvart for lavt, har en chance for at ramme nogenlunde rigtigt.

Sangen

Melodi: Der bor en bager

Nu skal vi synge en lille vise,
hvori I slet ikke mig skal prise.
For denne sang er til far og mor
som TAK fra mig, som i dag blir “stor!”

Min fremtids dage I ville lette
ved flittigt på mig hver dag at rette:
“Gør ikke dit, og gør ikke dat!
Så vil i livet det gå dig glat!”

I har mig fulgt hvert sekund i livet,
og at I alt om mig ved, er givet!
I har bekymret jer om mig tit,
på jer tålmodighed har jeg slidt.

Så let har for jer min barndom været!
Slet intet opgør i mig har gæret!
For I har lært mig om godt og ondt
og om alt det, som for mig er sundt!

En TAK til alle, som er til stede.
I kom med gaver, med fest og glæde.
Og TAK til dem, som sa’ pæne ord:
hvor klog og køn jeg nu er “som stor”!

Den største TAK mor og far skal have
for dejlig barndom, for fest og gave.
Hjælp mig at give min mor og far:
En konfirmands varmest H U R R A !

Mor og far længe leve!

Et par redaktionelle bemærkninger

Et godt råd inden afsyngning: del teksten ud til gæsterne på små ark, helst i en skrift, som ikke kræver læsebriller eller mod. Gæsterne på den fjerne ende af bordet kan ikke se konfirmanden gestikulere, og hvis de skal nå med på fjerde vers, har de brug for noget at læse efter.

Tonen i sangen veksler fint mellem alvor og glimt i øjet. Linjen om at slide på forældrenes tålmodighed er typisk den, der får mor til at nikke lidt for ivrigt. Den om barndommen uden et eneste opgør plejer at få far til at hæve det ene øjenbryn. Det er en del af charmen, og hvis konfirmanden lægger en lille teaterpause efter de linjer, sidder hele bordet og smiler.

Slut altid med at sætte stemmen op til sidste hurra. Det er det, gæsterne har ventet på.

Fakta om sangen