Konfirmand takkesang

Konfirmand-takkesang: tre vers, en melodi og en konfirmand der gerne vil sætte sig igen

Der findes konfirmander, der træder op på en stol, takker familien i en velformet tale med citater fra både Bibelen og Tour de France, og sætter sig ned igen til velfortjent klapsalve. Og så findes der den langt større gruppe, der helst vil have noget at gemme sig bag. En sang, for eksempel. Noget, hvor melodien gør arbejdet, og hvor man selv kan nøjes med at synge med, smile bredt og kigge ned i sangarket på de svære steder.

Her er en af de mest brugte løsninger gennem mange år. Den hedder Konfirmand-takkesang, synges på melodien I en kælder sort som kul, og rummer alt det, der skal med, når man som konfirmand vil sige tak til sin familie og sine gæster uden at skulle finde på det selv. Den er signeret en vis Tine, der engang i 2007 satte sig ned og skrev den, og som siden er blevet udskiftet med talrige andre navne i takt med, at sangen er vandret videre fra konfirmation til konfirmation.

Selve sangen

Melodi: I en kælder sort som kul

Kære Far og kære Mor,
hold nu op at spise,
for nu må med denne sang
jeg min glæde vise,
over at det netop var,
jer der blev min Mor og Far.
Tak for alt i tiden,
der er gået siden.

Men jeg ikke glemme må,
alle mine gæster,
som er kommet her i dag,
og som med mig fester,
tak for hvad I været har,
vil I også være rar,
nu jert glas at fylde,
Mor og Far at hylde.

Det jeg her har prøvet på,
er til jer at sige,
at jeg ikke syntes der,
findes jeres lige,
tak for dagene der gik,
og for minderne jeg fik,
I er begge mine,
hilsen jeres Tine.

Et par jordnære tips inden du går i gang

Først og fremmest: husk at skifte Tine ud med dit eget navn i sidste linje. Det er den enkelte mest oversete detalje i denne sangs historie, og resultatet er, at flere generationer af konfirmander har fået lov til at hedde Tine i tre minutter ved deres egen fest. Det er ikke i sig selv farligt, men det kan give nogle forvirrede onkler.

Dernæst: giv gæsterne en advarsel før første vers. Der er altid en tante, der lige har taget et stort stykke flæskesteg, og som har brug for et øjebliks varsel, før hun rejser sig op og synger med.

Til sidst: spred sangen ud i tre eksemplarer pr. bord. Det er nemlig kun cirka halvdelen af gæsterne, der faktisk kan teksten, mens den anden halvdel synger med på det, der lyder mest sandsynligt. Et printet ark redder mange takketaler.

Hvorfor netop I en kælder sort som kul?

Melodien er valgt med både hjerte og hjerne. Den ligger lavt nok til, at selv den mest tonedøve onkel kan være med, og højt nok til, at fastrene kan folde sig ud uden at skulle have noter. Tempoet er afslappet, så ingen kommer i åndenød, og den er kendt nok til, at man altid kan regne med, at en enkelt gæst tager føringen og synger lidt for højt på første vers.

Hvad man kan bruge sangen til

• Konfirmation, hvor man gerne vil takke forældrene uden at skulle holde tale.
• Genbrug ved nonfirmation, så længe man ændrer rimet med Far og Mor til noget mere generelt.
• Som varm op før en længere takkerunde, hvor flere konfirmander skal sige noget.
• Som beredskab i baglommen, hvis aftenens egentlige sang er blevet glemt hjemme på skrivebordet.

Fakta om sangen

Til sidst

Konfirmand-takkesangen er en af de små danske kulturtekster, der har overlevet uden marketing, uden ophavsret og uden særlig redaktionel hjælp. Den er skrevet med god vilje og en håndfuld solide rim, og den har gennem årene gjort det muligt for tusindvis af konfirmander at sige tak uden at skulle stå alene foran familien. Tak til Tine, hvor hun end er i dag. Og held og lykke til alle, der lige nu står på vej op fra deres stol, klar til at synge med sit eget navn smuglet ind i sidste linje.