Mus

Mus: Den lille leg der gør pebernødder til et taktisk minefelt

Pebernødder er en af december måneds mest oversete fælder. De ligger der i deres lille skål og virker uskyldige, men forsvinder mystisk i håndfulde uden at nogen rigtig kan forklare hvorfor. Mus er den leg, der løser problemet. Den tvinger jer til at spise pebernødderne én ad gangen, og indfører samtidig en spændende risiko for offentlig fiasko. Hvad mere kan man ønske sig fra en juleleg?

Sådan foregår det

I starter med en flad overflade og en bunke pebernødder. Et skakbræt er den klassiske mulighed (et ternet underlag giver legen en let videnskabelig fornemmelse), men en bordplade, en bakke eller et viskestykke duer også fint. Læg en pebernød i hvert felt, eller i pænt afmålte rækker. Antallet er ikke kritisk, så længe der er flere, end de fleste deltagere kan spise uden at få ondt i maven.

Når brættet er klar, sendes én person uden for døren. Imens vælger resten af selskabet, hvilken pebernød der er musen. Det er en mundtlig aftale, ingen mærker, ingen snyd. Musen er nu et hemmeligt minepunkt i pebernøddefeltet.

Ind kommer kandidaten

Personen udenfor lukkes ind og må begynde at spise. Reglerne er enkle:

• Vælg én pebernød ad gangen.
• Er det ikke musen, må du spise den. Tag gerne en til.
• Er det musen, råber resten af selskabet i kor: MUS!!!

Det er en proces, der både belønner mod og straffer grådighed på samme tid. Den dygtige spiller læser rummet, fornemmer stemningen, kigger måske efter små smil hos dem, der valgte musen. Den mindre dygtige spiller går bare i gang og håber på det bedste. Begge strategier ender erfaringsmæssigt med, at musen bliver fundet før eller siden.

Næste runde, ny mus

Når musen er afsløret, sendes den næste person ud, og selskabet vælger en ny mus. Sådan fortsætter legen, indtil pebernødderne er væk, eller indtil deltagerne erklærer, at de ikke kan se en pebernød i øjnene resten af aftenen. Begge dele sker forbavsende hurtigt.