Økosystem i en flaske: jorden i miniformat
Jorden er, hvis vi skal være ærlige, et ret stort lukket kredsløb. Der kommer hverken nye materialer drumpende ind udefra, eller forsvinder noget ud i den store intethed. Genbrug er altså ikke bare en hyggelig grøn livsstil eller noget, man slår sig op på i en valgkamp. Det er en stensikker naturlov.
Problemet er bare, at jorden er ufatteligt stor, og hjernen har det med at glemme den slags. Heldigvis kan man bygge sig en lommemodel af planeten, så hele biologilektionen får plads på vindueskarmen.
Sådan laver du din egen mini-planet
Find en stor flaske frem. En gammel vinballon, en sylteglasudgave i XL eller noget tredje med rummelig kapacitet. Fyld den med ordentligt livligt vandhulsvand, helst af den slags, hvor det myldrer og vrimler, når man kigger nærmere efter.
Det er smartest at gå i gang om sommeren, hvor naturen er i fuld produktion og kaster smådyr, alger og småplanter af sig i baljevis. Jo større artsbiks, du får proppet i flasken, jo bedre. Lad cirka en femtedel af flasken være luft, og luk den så fuldstændig lufttæt. Silikone eller en limpistol gør jobbet. Stil herefter flasken et lyst sted og lad være med at pille.
Hvad sker der så?
Med tiden indstiller der sig en balance derinde mellem planter, dyr og bakterier. Det er på en gang banalt og helt vildt: et selvkørende lille klode-laboratorium, som i princippet kan holde i mange år. Forfatteren bag den oprindelige idé havde selv én kørende i syv år, indtil den, ifølge en lakonisk fodnote, røg på gulvet. Sådan kan det jo gå med planeter.
Spørgsmål til den lille filosof
Glasflasken er en gavmild diskussionsstarter. Et par oplagte spørgsmål til middagsbordet eller klasseværelset:
- Hvad sker der egentlig med dyr og planter, når de dør derinde?
- Hvor får planterne deres næring fra, når ingen kommer forbi med en vandkande?
- Hvor får dyrene ilt fra, når låget er klinket fast?
- Hvordan opretholdes balancen mellem planter og dyr?
- Hvad er det egentlig, der holder hele systemet i gang?
- Hvad sker der, hvis man flytter flasken ind i et mørkt skab?
Er man skolelærer, kan man starte sådan en flaske i 1. klasse og spændt følge med i, om den overlever helt frem til 9. Det er den slags langtidsforsøg, der får selv tørre tabeller til at virke kedelige ved siden af.
Den originale flaske
Vinballonen på det oprindelige billede står på Vestre Hus og blev sat i gang i april 2000. På det tidspunkt var vi alle yngre, og økosystemet har siden passet sig selv med en flegmatisk ro, som man kun kan misunde det. Tekst og billede blev oprindeligt bragt med venlig tilladelse af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus.
Den lille faktaboks
| Materialer | Stor flaske, vandhulsvand med liv i, lidt luft og en klat silikone |
| Inde eller ude | Indendøre, gerne på en lys vindueskarm |
| Sted | Ingen særlige krav, bare ikke i et mørkt skab |
| Bemærk | Pas på, at miniplaneten ikke ryger på gulvet |
| Antal | Fra én nysgerrig sjæl til en hel klasse, 0 til 100 |
| Alder | 0 til 100, alle med en grundlæggende fascination af myldreliv |
| Varighed | Selve byggeriet tager en eftermiddag, økosystemet selv kan køre i årevis |
