Øl-stafet: Stafetløb for dem der ikke tager sig selv for højtideligt
Stafetløb er en ærværdig disciplin, der gennem årene har leveret medaljer, gråd og forrevne hasestrækninger på det olympiske niveau. Øl-stafet er den danske bidragsydelse til genren, og her er pinden skiftet ud med en flaske, og den hellige alvor er skiftet ud med ren og skær uværdighed.
Princippet er forbløffende enkelt: man løber, man drikker, og man løber igen. Det sidste skridt bliver typisk det mest interessante.
Sådan foregår det
Deltagerne deles op i to eller flere stafethold. Færre end to hold gør konkurrenceelementet en kende fladt, men det er værten der bestemmer. I en aftalt afstand fra startlinjen placeres én øl pr. hold.
Når der gives signal, sætter den første deltager fra hvert hold afsted. Vedkommende skal:
- Løbe op til øllen.
- Drikke øllen. Hele øllen. Ja, hele.
- Placere pegefingeren oven på flaskehalsen.
- Løbe ti omgange rundt om flasken (eller et andet antal som I har aftalt før kulhydraterne tog magten).
- Vende tilbage til holdet, hvilket gradvis bliver en bemærkelsesværdig præstation.
Når en deltager er tilbage, stilles en ny øl klar til den næste. Det hold der først får alle deltagere igennem, har vundet æren, retten til at hovere, og udsigten til en festlig morgen efter.
Den fysiologiske finurlighed
De ti omgange med fingeren på flaskehalsen er ikke et tilfældigt påfund. Når man drejer rundt om sin egen akse med blikket fikseret på en flaske, mens kroppen netop har indtaget en halv liter øl i rekordtid, sker der noget med balancesansen som ingen lærebog rigtig dækker. Resultatet er den klassiske øl-stafet-vandring tilbage til holdet, hvor man bevæger sig som en nyfødt kalv på halt grund.
| Materialer | Øl. Helst i overkommelige mængder, hvis du vil have venner tilbage til næste fest. |
| Inde eller ude | Begge dele fungerer. Udendørs giver mere plads til vingleturen, indendørs giver mindre græsplæne at ødelægge. |
| Sted | Intet særligt sted påkrævet, men en have, en gårdsplads eller et åbent gulv uden glasvitriner er en fordel. |
| Bemærk | Placer aldrig øllen for tæt på rosenbedet. Sandsynligheden for at roserne overlever en kuld øl-stafet-deltagere ligger i den lave ende. Det samme gælder i øvrigt for sarte indkørselslygter og naboens kat. |
| Antal | 0 til 100. Med nul deltagere bliver det dog mest en meditativ øvelse for den ansvarlige. |
| Alder | Voksne. Helt og holdent. Den oprindelige 0-100-angivelse er en charmerende relik fra en mere tillidsfuld tid, men her tager vi alvoren tilbage i et splitsekund: kun for myndige deltagere. |
| Varighed | Afhænger primært af antallet af hold, drikkehastigheden og hvor hurtigt deltagerne kan finde stafetretningen igen efter ti omgange. |
Øl-stafet er ikke en leg der har vundet over tiden ved at være avanceret. Den vinder ved at være meget, meget direkte. Du, en øl, ti omgange, og resten af holdet der venter med en blanding af forventning og bekymring. Held og lykke. Og husk vand undervejs.
