puslespil

Puslespil med levende brikker

Her er en samarbejdsleg, hvor brikkerne har ben, meninger og en tendens til at vandre. Idéen er forførende enkel: find et billede, klip det i lige så mange stykker, som der er børn med, og uddel én brik til hver. Resten er op til flokken. De skal nemlig samle billedet igen, og det går kun, hvis de taler sammen, kigger på hinandens stumper og bliver enige om, hvad de egentlig kigger på. Med lidt held undgår man også, at en enkelt brik forsvinder i en lomme undervejs.

Sådan kommer I i gang

Vælg et motiv, der er sjovt eller genkendeligt, så børnene har en chance for at gætte sig frem. Et postkort, en udskrevet tegning, forsiden af et gammelt blad eller et foto af jer selv fungerer fint. Klip billedet i lige så mange brikker, som der er deltagere, og hold gerne stykkerne nogenlunde lige store, så ingen står tilbage med et mistænkeligt lille hjørne.

Giv hver deltager én brik, og forklar reglen: ingen må samle puslespillet alene, og brikkerne skal lægges på plads gennem snak og samarbejde. Det lyder simpelt. Det er det ikke. Der opstår altid en lille forhandling om, hvem der har midten, og hvem der sidder med en uigenkendelig flage af himmel.

Varianter til den utålmodige leder

• Lav flere små puslespil samtidig, hvis I er mange. Det fordeler larmen og giver flere små succesoplevelser.
• Klip i sjove former i stedet for klassiske firkanter. Det gør det sværere og dermed sjovere.
• Sæt en blød tidsgrænse, hvis legen begynder at strække sig længere end pausen. Men kun en blød én af slagsen.
• Tag et gruppefoto af deltagerne lige før legen, print det, og lad dem samle sig selv. Det giver gerne et par grin.

Hvorfor det virker

Legen er en klassiker hos minispejderne, og det er der en grund til. Den tvinger børnene til at lytte, dele og koordinere, uden at det føles som en pædagogisk øvelse. De opdager først bagefter, at de faktisk har samarbejdet om noget. Og så er der den lille triumf, når den sidste brik falder på plads, og motivet endelig giver mening.