Ringspil: Et stykke sommerhus-historie til kast efter en kæp
Der findes spil, der er opfundet på højtbetalte tegnestuer med fokusgrupper, brandidentitet og en hel manual. Og så findes der ringspil, som er opfundet en gang, da nogen kiggede på en pind og en bunke reb og tænkte: det her må kunne kombineres på en eller anden meningsfuld måde.
Det meningsfulde viste sig at være, at man kaster ringene mod pinden og forsøger at få dem til at lande udenom. Mere er det ikke. Og alligevel er det blevet ved med at dukke op i sommerhuse, kolonihaver og bagved scoutshytter i over et halvt århundrede, fordi det rammer noget urgammelt i den menneskelige natur: lysten til at smide noget efter noget andet og se, hvad der sker.
Sørøveren, der ikke kunne fiske
I de mere ambitiøse opstillinger pakker man spillet ind i en lille fortælling, og den klassiske går nogenlunde sådan her: Engang sejlede en sørøver ved navn Troels Træben rundt på havet uden hverken fiskenet eller fiskestang. Det eneste, han havde at fange middagsmad med, var skibets redningskrans. Det gik som det måtte gå, og hans besætning udviklede en imponerende evne til at ramme fisk på lang afstand, fordi alternativet var at sulte.
Den slags baggrund hjælper børnene med at glemme, at de står og kaster reb mod en pind i en have. Pludselig er det havet, det er måltidet, det er ære og overlevelse, og hvert kast tæller. Tre forsøg pr. deltager, tre point pr. fuldtræffer, og en klar fornemmelse af at have bidraget til skibets velbefindende.
Sådan får du mest ud af spillet
- Stil pinden et sted, hvor en forbiløbende ring ikke ender i en rosenbusk, et havebed eller naboens ben.
- Markér en kastelinje, så ingen langsomt rykker tættere på i løbet af aftenen i et anfald af kreativ regelfortolkning.
- Aftal pointsystemet, før første kast. Bagefter er det for sent, og der opstår altid en diskussion om, hvorvidt en ring, der hænger skævt, tæller halvt.
- Lad de mindste rykke et par skridt frem, så de også får lov at opleve følelsen af, at en ring landede der, hvor den skulle.
Hvorfor det virker
Ringspil er en af de aktiviteter, der bevarer sin charme, uanset hvor mange skærme der er i nærheden. Det kræver ingen strøm, ingen instruktion ud over to sætninger, og det fungerer lige så godt for de helt små som for en bordkant fuld af voksne, der lige har spist færdig. Reglerne kan stå i et halvt åndedrag, og turneringen kan vare lige fra et par minutter til en hel eftermiddag, afhængigt af hvor seriøst nogen pludselig beslutter sig for at tage sagen.
Detaljer
| Materialer | Et klassisk ringspil med pind og et sæt ringe, gerne det gode gamle sommerhussæt med en let charmerende patina |
| Inde/ude | Udendørs, hvor ringene har plads til at lave et par overraskende kurver |
| Sted | Intet særligt sted påkrævet, så længe underlaget er nogenlunde jævnt og pinden står stille |
| Bemærk | En aftalt kastelinje og et fastlagt pointsystem sparer mange forhandlinger senere |
| Antal | Fra en enkelt øvende sørøver og op til en hel havefuld, så længe folk kan vente på tur |
| Alder | Praktisk talt alle, fra de mindste der gerne må rykke et par skridt frem, til de ældste der ikke rykker en tomme |
| Varighed | Fra fem minutters opvarmning til en hel eftermiddags turnering, alt efter hvor konkurrencepræget selskabet er |