Samarbejdslege

Samarbejdslege: Når patruljen opdager, at de faktisk skal arbejde sammen

Samarbejdslege er den lumske kategori af aktiviteter, hvor man tror, det handler om at vinde, men i virkeligheden ender med, at hele holdet pludselig skal blive enige om, hvor venstre er. Det er en blanding af bagvendt logik, lattermilde sammenstød og en mistanke om, at den ene altid kommer til at trække de andre med rundt i lokalet. Her er en buket af de bedste, samlet til lange eftermiddage hvor flokken har for meget energi og for lidt tålmodighed.

Flasken

Tre deltagere danner et team omkring en flaske med vand. Den ene snor bindes om flaskehalsen, den anden om bunden. Opgaven er enkel at forklare og umulig at udføre uden samarbejde: vandet skal hældes ned i en spand på jorden, uden at nogen rører flasken med hænderne. Det kræver, at alle tre trækker præcis lige meget på rette tidspunkt. Det opdager man som regel først, når den første halve liter er endt på sko og bukseben.

Materialer: Spand, flaske og snor.

Så vender vi

Patruljen stiller sig på række ved siden af hinanden, og fødderne bindes sammen to og to. Alle får et krus vand i hånden, og opgaven er at vende sig 180 grader uden at spilde. Resultatet ligner som regel en meget langsom, meget våd polonaise, der har glemt musikken.

Materialer: Krus, vand og snor.

Kæmpeknuden

Klassikeren over alle samarbejdslege. Deltagerne stiller sig i en stor rundkreds, rækker armene ind mod midten og griber fat i to vilkårlige hænder, der ikke tilhører naboen. Når alle har fat i nogen, skal hele klumpen forsøge at vikle sig ud, uden at slippe taget. Det ender enten i en perfekt rundkreds, en stor menneskelig brezel eller en lang debat om, hvis arm der egentlig er der.

Papircollage

Hvert medlem får tildelt en bestemt farve papir, og sammen skal patruljen lave en collage over et givet emne. Den lille hage er, at det skal foregå i fuldstændig stilhed. Det giver enten et stykke værkstedskunst værdig en udstilling i kommunehuset, eller en grøn elefant med fem ører.

Materialer: Karton i forskellige farver og lim.

Tandstikkerleg

Deltagerne stiller sig på række med en tandstik i munden. Den første får en lille gardinring på sin tandstik, og opgaven er nu at sende ringen videre fra mund til mund, uden at bruge hænderne. Det skifter ret hurtigt karakter fra ren samarbejdsøvelse til en blanding af koncentration, fnis og ny respekt for tandlæger.

Materialer: En tandstik pr. person og en lille plastikgardinring pr. hold.

Puslespil

Hver deltager får et puslespil. De er nøjagtig ens i mønster, men i forskellige farver. Uden at tale sammen skal deltagerne bytte brikker, indtil hver enkelt har et helt puslespil igen, men hvor ingen brikker af samme farve ligger ved siden af hinanden. Pointen er ikke at vinde over de andre, men at få det til at gå op for alle. Det opdager den hurtigste typisk først, og det er ikke altid en behagelig overraskelse.

Materialer: Et puslespil pr. deltager, alle ens i mønster men i forskellige farver.

Radiobiler

Deltagerne stiller sig parvis i en kreds, den ene foran den anden. Den forreste lukker øjnene og bliver en radiobil. Den bagerste styrer ved at klappe på højre eller venstre skulder. En enkelt morderbil udpeges ved hemmelig lodtrækning. Når morderbilen rammer en anden bil, ryger den ramte ud af legen. Det udvikler sig hurtigt til en blanding af tillidsøvelse og let panikfremkaldende køretur, hvor det viser sig, at nogle er bedre instruktører end andre.

Fodbold

Patruljen lægger sig på række ved siden af hinanden. Hvert hold får en oppustet ballon, der skal vandre fra den ene ende af rækken til den anden, kun ved hjælp af fødderne. Sværhedsgraden kan skrues op ved at lægge en lille opgave inde i ballonen, så enden af legen byder på en ny aktivitet. Det er en af de få lege, hvor latter og kvælningstilløb er en del af spillereglerne.

Materialer: En ballon pr. hold.

Indisk madrasvending

To hold à to personer får hver udleveret en skumgummi- eller luftmadras. På startsignalet skal holdet vende madrassen om, så de står på den anden side, uden at nogen af deltagerne sætter fod på gulvet undervejs. Det fører til kreative klatreøvelser, et par fortrydende blikke, og som regel et hold der griner så meget, at de glemmer at de er ved at vinde.

Materialer: En madras pr. hold.

Fod og håndstand

To hold à tre personer får forklaret, at de nu udgør én samlet enhed med tre hoveder, seks arme og seks ben. Lederen råber forskellige kombinationer, for eksempel fem ben, to arme og ét hoved, og holdet skal nu finde ud af, hvordan i alverden de stiller netop dén opgave op uden at vælte. Det er den slags leg, hvor man får mest ud af at have en god ven, der ikke er bange for at agere stol.

Hvorfor virker det?

Samarbejdslege er populære, fordi de modarbejder den mest naturlige refleks i en flok: at vinde over hinanden. I stedet skal man pludselig vinde sammen, og det er en god del sværere, end det lyder. Det skaber små diskussioner, store fnisetilløb og en stille erkendelse af, at man måske skal lytte lidt mere til ham eller hende, man normalt overhører.