Skitse: Klatrevæggen, der lover lidt mere end den holder
Engang i en støvet skitsebog tegnede nogen en klatrevæg og tænkte: Det her må da være sjovt for stort set alle. Den tanke endte her, som en lille opskrift på en udendørs konstruktion, der hverken kræver dyre materialer, særligt sted eller en pædagogisk uddannelse for at sætte op. Nogle gange er den bedste leg den, hvor man bare har klodset noget sammen i baghaven og ladet tyngdekraften gøre resten af opdragelsen.
Idéen bag væggen
Princippet er enkelt: en lodret flade med greb, der stikker ud, så man kan kravle op, hænge, hoppe ned og lade som om, man er bjergbestiger på vej mod en tinde, der i virkeligheden ligger to en halv meter over græsplænen. Det er gymnastik forklædt som leg, motorik forklædt som eventyr, og en glimrende undskyldning for at bruge en eftermiddag på at finde ud af, om man egentlig stadig kan løfte sin egen vægt.
Sådan bruges klatrevæggen
Der findes ikke ét rigtigt sæt regler. Det er hele pointen. Men her er nogle af de mest populære varianter, når først væggen står klar:
- Frit klatreri. Man kravler bare op. Den der når toppen først, vinder. Den der falder ned i en busk, vinder en historie.
- Traverser. Man bevæger sig sidelæns uden at sætte foden på jorden. Sværere end det lyder, og hurtigt afslørende for, hvem der har snydt i armbøjninger.
- Farvejagt. Hvis grebene har forskellige farver, må man kun bruge én farve ad gangen. Pludselig er det en intelligensprøve.
- Tidtagning. Et stopur gør alting fem gange mere alvorligt. Det anbefales kraftigt.
Hvem er den til?
Aldersangivelsen står til 0-100, men man skal ikke tage den helt bogstaveligt. Spædbørn klatrer dårligt, og hundredårige har som regel andre prioriteter. Det reelle målgruppespænd ligger et sted mellem fireårige med ubegrænset selvtillid og voksne, der pludselig opdager, at de har glemt at strække ud. Bedst egnet til skole- og fritidsbørn, gymnastiksale, spejderlejre, store baghaver og legepladser, der trænger til mere end en gynge.
Sikkerhed, hvis man gider
Hvis man bygger væggen selv, så husk at den jord, man lander på, helst skal være blødere end den, man falder fra. Sand, faldgummi eller et tykt lag græs gør miraklet. Bare beton er en kortvarig fornøjelse. Voksenopsyn er ikke et lovkrav, men det forhindrer typisk de mest opfindsomme stunts.
Hurtige fakta
| Materialer | Ingen, hvis nogen har bygget væggen for dig. Ellers en del træ, skruer og greb i interessante farver. |
| Inde eller ude | Udendørs er klassikeren, men en velbygget væg i en gymnastiksal har lige så meget at byde på. |
| Sted | Intet særligt sted påkrævet. En lodret flade, lidt plads bagved og en mors accept er nok. |
| Bemærk | Tjek altid, at grebene sidder fast, før det første barn hænger i dem. |
| Antal deltagere | 0-100. Realistisk set fungerer det bedst, når der ikke står kø ved hvert greb. |
| Alder | 0-100. Realistisk set 4-70 med fuld fornøjelse, og lidt forsigtighed i begge ender. |
| Varighed | Ikke angivet, men erfaringsmæssigt indtil nogen får skraber på knæet eller råber på saftevand. |
En klatrevæg er en af de få konstruktioner, hvor en god idé på et stykke papir holder hele vejen til virkeligheden. Den lover et eventyr, leverer det, og kræver til gengæld bare, at man tør slippe det greb, man hænger i.
