Sparke til dåse: gemmeleg med tilhørende lydeffekt
Der findes mange gemmelege, men kun én af dem giver dig undskyldningen for at sparke til en metalbeholder så hårdt, at den ryger halvvejs hen til naboen. “Sparke til dåse” er den ærværdige klassiker, hvor adrenalin, dårlige skjul og en presserende trang til at smadre køkkenudstyr går op i en højere enhed.
Legens forløb i grove træk
I udvælger først en fanger blandt jer. Det er typisk den, der råber “ikke mig” sidst, eller den, der lige er kommet pustende ud i haven uden at have orienteret sig om situationen. Dåsen placeres på et aftalt sted, der herefter får status af helligt territorium. Fangeren stiller sig op, lukker øjnene og tæller højt til hundrede. I praksis betyder det, at der tælles til omkring fyrre, hvorefter tallene begynder at springe i flok.
Mens fangeren tæller, finder resten af deltagerne et skjul. Det er her, man skiller fårene fra bukkene: nogle vælger den geniale busk bag skuret, andre kravler op i et træ, og en enkelt vælger uforklarligt at stille sig bag en parkeret cykel og håbe det bedste.
Når fangeren går på jagt
Idet fangeren får øje på et offer, skal vedkommende sprinte tilbage til dåsen og råbe det fundne barns navn efterfulgt af “i dåsen”. Ser fangeren for eksempel Karl Børge titte frem bag rosenbuskene, lyder kaldet “Karl Børge i dåsen”, og Karl Børge må modvilligt forlade sit yderst kreative gemmested.
Men her bliver det interessant: de øvrige deltagere må gerne forsøge at snige sig hen til dåsen og sparke den så langt væk som muligt. Lykkes det, befries alle de allerede fangne, legen nulstilles, og fangeren må igen tælle til hundrede med en blanding af resignation og hævntørst.
Hvornår er det slut?
Hvis fangeren mod alle odds finder samtlige deltagere uden at få sin dåse sparket væk, er legen forbi. Den først fundne bliver fanger i næste runde, hvilket giver et fornemt incitament til at finde virkelig gode skjul. Hvis dåsen derimod bliver sparket væk, bevarer fangeren rollen, hvilket sjældent forbedrer humøret.
Et par taktiske observationer
- Vælg en dåse, der giver en tilfredsstillende lyd. En slasket plastikbeholder kan det samme rent teknisk, men leveringen mangler dramatik.
- Aftal et område på forhånd. Ellers ender den ene ungs skjul i nabosognet, og fangeren ender med at give op til fordel for et glas saftevand.
- Husk at sparket skal være et rigtigt spark. Et høfligt skub med skoen tæller ikke og vil blive mødt med protester.
| Materialer | Én dåse eller spand med god sparkeresonans |
| Inde/ude | Udendørs, med mindre du gerne vil afskaffe stuelampen |
| Sted | Hvor som helst med rimelig plads og masser af skjulesteder |
| Bemærk | Sørg for, at dåsen ikke har skarpe kanter, ellers bliver legen kortere end forventet |
| Antal | 5 til 100, alt efter hvor mange du orker at holde styr på |
| Alder | 6 til 100, så længe knæene stadig er med på idéen |
| Varighed | Omkring 15 minutter, eller indtil dåsen er bulet ud over genkendelse |
