Spasserbold: bolden i luften, hånden på næsen og benene helt egne planer
Der findes legepladslege, der er enkle. Og så findes der spasserbold, hvor reglerne er enkle på papiret, men hvor man halvvejs gennem en omgang står på et ben med den ene hånd på næsen og den anden på skulderen, mens en lille bold svæver gennem luften og en kammerat råber noget, der lyder som en blanding af kommando og latter.
Spillet kræver én bold, en flok medspillere og en vis vilje til at acceptere, at man kommer til at se mærkelig ud. Til gengæld behøver man hverken bane, hold, dommer eller udstyr fra sportsbutikken. Det er måske den mest improviserede form for boldsport, der findes.
Sådan foregår det
En spiller kaster den lille bold lige op i luften. I samme øjeblik prøver alle andre at undgå at blive ramt, samtidig med at man selv forsøger at gribe bolden eller ramme nogen.
Hver spiller har tre liv. Når bolden rammer en, sker der noget, der minder lidt om et spil koordinationstest:
- Bliver du ramt på skulderen, skal du holde din hånd på skulderen resten af omgangen.
- Bliver du grebet, ryger hånden først op på næsen. Næste gang det sker, ned på benet.
- Den helt centrale regel: du må aldrig flytte hånden væk fra det sted, du holder den.
Det betyder, at en spiller, der har været uheldig et par gange, ender med at lege rundt med den ene hånd på næsen, den anden på låret og et tydeligt udfordret forhold til ligevægten. Det er den slags syn, der både er underholdende for tilskuere og temmelig pædagogisk for den, der står midt i det.
Et par tips, hvis I vil have det til at flyde
- Vælg en bold, der ikke gør ondt, hvis den lander på et følsomt sted. En lille skumbold eller en blød tennisbold er ideel.
- Aftal en grænse for området. Ellers ender bolden i naboens have, og legen ender med en lang vandretur.
- Vær enige om, hvad der tæller som ramt. Lidt diskussion er charmerende, en hel time med diskussion er ikke.
- Når en spiller har mistet alle tre liv, går vedkommende ud. Den sidste tilbage på banen vinder, eller får i hvert fald lov til at kaste bolden næste gang.
Praktisk info
| Materialer | En lille bold og en flok venner. Det er det. Ingen mål, ingen baner, ingen udstyrsregler. |
| Inde eller ude | Begge dele fungerer. Indenfor kræver det dog et lokale uden alt for mange skrøbelige genstande, der kan blive uskyldige ofre. |
| Sted | Bedst på en stor plads, en græsmark eller en skolegård, hvor der er plads til både flugt og en vild bold. |
| Antal | Fra tre til hundrede spillere. Med tre bliver det hurtigt overskueligt, med hundrede bliver det noget i retning af et mindre folkeoptøjer. |
| Alder | Alle aldre, men særlig populært blandt skolebørn fra omkring seks år og opefter, hvor koordination og en god portion konkurrenceånd allerede er på plads. |
| Varighed | Ikke fastsat på forhånd. En omgang varer typisk indtil alle har grinet sig færdige eller bolden har gemt sig under en busk. |
| Bemærk | Spillet vinder ved enkelhed. Lader man fantasien få lov, kan man let finde på flere regler, men de bedste omgange er dem, hvor alle bare kaster bolden i vejret og ser, hvad der sker. |
God fornøjelse, og husk: så snart hånden glider væk fra næsen, har modspillerne ret til at råbe op om det. Lydniveauet er en del af legen.
