Spejder hockey

Spejderhockey: Når kosteskabet bliver til en ishockeyhal

Få ting samler en spejderflok hurtigere end udsigten til at få lov til at svinge en kost indenfor med fuld opbakning fra de voksne. Spejderhockey er en af de lege, der starter med uskyldige regler og ender med, at en hjælpeleder skriger om udvisning fra et hjørne. Og det er præcis derfor, vi elsker den.

Sådan spiller I

Sæt en stol i hver ende af lokalet. Det er målet. Det er også det eneste, der står stille de næste tyve minutter. Del flokken i to hold, udlevér en kost til hver spiller og smid en tennisbold midt på gulvet. Så er kampen i gang.

Den vigtigste regel er ufravigelig: kosten må aldrig løftes fra gulvet. Det er ikke en anbefaling. Det er forskellen mellem en sjov leg og en hurtig tur på skadestuen. Den, der hæver kosten, ryger ud, mens de andre griner.

Når det bliver lidt for vildt

Spejderhockey har det med at udvikle sig. Lige om lidt står tre stykker og kæmper om bolden ovre i hjørnet, og man kan ikke længere se forskel på spillere og kostehoveder. Heldigvis findes der et par snedige tilpasninger, der både dæmper farten og højner morskaben:

• Balloner i stedet for tennisbold. Sværere at ramme, sjovere når det lykkes. Det koster 1 point at ødelægge ballonen, eller alternativt 3 minutters udvisning for to spillere. Hav rigeligt med balloner i baghånden, for de skal nok holde meget kort.
• Små fejekoste i stedet for almindelige. Pludselig skal alle kravle rundt på alle fire, og selv den mest energiske teenager må indstille sig på en mere ydmyg spillestil.
• Fire mål i stedet for to. Hvis lokalet er stort nok, kan I sætte et mål på hver langside. Det giver kaos af en helt ny dimension, og forsvarsspillet bliver pludselig et filosofisk spørgsmål.

Et par ord om kosterne

Vælg koste med træskafter. Plastik knækker omtrent samtidig med, at den første spiller råber “AV!”. Og selvom det måske er fristende at bruge den fine kost fra køkkenet, så vid, at den ikke vender hjem i samme stand.

Det praktiske