Storbyen: Et løb hvor pengene flyver og politiet aldrig er langt væk
Storbyen er den slags rolleløb, hvor pladsen pludselig forvandles til en lille bydel med tvivlsom moral, opfindsom økonomi og bemærkelsesværdig høj puls. Hver deltager får udleveret en bunke spillepenge og kastes ind i en miniatureverden, hvor man kan handle, spille, snyde og stikke af. Det lyder skummelt, men det er først og fremmest forrygende sjovt.
Sådan kommer det i gang
Hver patrulje eller spiller får udleveret omkring 50 mønter eller sedler ved start. Det kan være Matador-penge, hjemmelavede sedler eller hvad der nu ligger i den kreative skuffe. Pengene er den eneste valuta i Storbyen, og målet er at have flest af dem, når dagen er omme.
Rundt omkring på pladsen sidder forskellige poster, der hver især leverer en lille mulighed for at miste, vinde eller forveksle sine penge.
Posterne og deres specialiteter
- Hasardspilleren tilbyder et kortspil. Vinder du, fordobles din indsats. Taber du, har du lige finansieret hasardspillerens næste pålægsmadder.
- Pusheren sælger en mystisk vare i form af små melposer. Posernes egentlige indhold er pulveriserede hvedeprodukter, men i Storbyen er det rent guld.
- Narkomanerne køber melposerne af pusherens hjælpere. Aftalen indgås diskret og helst uden at politiet kigger.
- Politiet patruljerer pladsen og fanger melpose-budbringere, hvis de bliver for kæphøje. Bliver man fanget, ryger varen og en del af stoltheden.
- Caféen sælger saftevand og et stykke kage til en overkommelig pris, og er et velkomment fristed mellem alle disse hektiske transaktioner.
Find selv på flere
Posterne ovenfor er kun forslag, og man kan sagtens komme på flere. Måske en bank med rentepolitik, et tivoli med terningespil eller en eftersøgningstavle hvor man kan tjene en dusør. Det eneste vigtige er, at hver post tilbyder en lille beslutning, hvor man enten kan vinde eller tabe.
Optælling til slut
Når løbet er færdigt, samler man patruljernes mønter sammen og tæller dem op. Den patrulje med flest mønter har enten været heldig, dygtig eller bemærkelsesværdigt diskret. Det sidste tæller også.
| Materialer | Matador-penge eller hjemmelavede sedler, saftevand, kage (eller pølser, eller snobrød hvis I er den slags), små melposer, to sæt spillekort. Plus roller: pusher, narkomaner, hasardspiller, politi. |
| Inde eller ude | Udendørs. En by trives bedst i fri luft. |
| Sted | Intet særligt påkrævet. En åben plads, en lejrplads eller en stor græsplæne fungerer fint. |
| Bemærk | Det hele er rollespil. Melposerne forbliver mel, politiet er en ven med kasket, og pusheren bager kage til aftenkaffen. Aftal gerne reglerne grundigt, så ingen kommer i tvivl om, at det er en leg. |
| Antal | 0 til 100. Med færre end fire bliver det dog en stille bydel. |
| Alder | 0 til 100. Lægger sig pænt op ad mellemtrins- og spejderalderen, men fungerer fint så længe deltagerne kan kende forskel på leg og alvor. |
| Varighed | Ikke fastlagt. En time til en hel eftermiddag, afhængigt af hvor optaget deltagerne bliver af deres rolle. |
Storbyen er et af de løb, hvor man bagefter alvorligt overvejer, om man kunne have skjult én ekstra melpose, eller om man måske burde være blevet i caféen og spist kage i stedet for at lege agent. Begge dele er gyldige strategier. Begge giver ganske god underholdning.
