Svampefarvning: Når svampene er for skumle at spise, kan de stadig pifte dit garn op
Du har været i skoven. Du har en kurv fuld af svampe. Du har også en snigende mistanke om, at halvdelen af dem nok kan slå dig ihjel inden tirsdag. Hvad gør man så? Man putter dem i en gryde og laver garnfarve. Det er nemlig en lille hemmelighed, at mange af de svampe, der ikke er sikre at spise, til gengæld er rigtig gode til at give uldgarn nye, smukke nuancer.
Den absolutte yndling i denne disciplin hedder cinnoberbladet slørhat, eller Cortinarius semisanguineus hvis man vil lyde lærd ved middagsbordet. Den vokser i hobetal i unge granbevoksninger, og man kan på få minutter plukke en kurvfuld uden at gå rigtig på jagt. Den er noget af det mest taknemmelige til formålet.
Sådan koger du en gryde svampesuppe, som ingen skal smage på
Smid svampene i en gryde med et par liter vand og kog det godt igennem. Vandet bliver mørkerødt og ser umiddelbart lækkert ud. Det er det ikke. Det skal absolut ikke spises, så lad være med at byde gæsterne på en lille smagsprøve, bare for sjov. Sigt svampene fra, og gem den mørke væske. Det er nu, kunsten begynder.
Bejdsning, eller hvordan man får ulden i det rette humør
Garnet skal være ufarvet uldgarn i løse nøgler. Inden det møder svampebadet, skal det bejdses, hvilket bare er et fint ord for at varme det op i en opløsning af et metalsalt, helst i en stålgryde. Bejdsen bestemmer farven mere, end man skulle tro, så det er her, du bliver lidt af en alkymist.
To gode råd til ulden: Varm den langsomt op, og køl den langsomt ned. Følger man det, kan den faktisk sagtens tåle at koge. Følger man det ikke, ender man med noget, der minder mistænkeligt om filtsutsko.
Og så er der den vigtigste regel af dem alle: luft godt ud under bejdsningen. Køkkenet skal ikke ligne et kemikalielager med dig som sidste tilbageblevne forsker.
Selve farvningen
Når garnet er bejdset, skyller du det grundigt og sænker det ned i svampevandet. Opvarm langsomt til kogepunktet, og lad garnet hygge sig i badet en times tid. Skyl igen, hæng til tørre, og forbered dig på at blive overrasket over, hvor mange forskellige farver én og samme svamp kan finde på.
I billedmaterialet ovenfor er alle tre nøgler farvet med præcis samme cinnoberbladede slørhat. Det røde er bejdset med alun, det brune med kobbersulfat, og det lyse er slet ikke bejdset. Samme svamp, tre vidt forskellige resultater. Sjovere end et farveindeks fra byggemarkedet.
Tekst og billede oprindeligt bragt med tilladelse af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus.
| Materialer | Cinnoberbladet slørhat, ufarvet uldgarn, alun (aluminiumsulfat), kobbersulfat og en stålgryde som familien ikke skal lave aftensmad i bagefter |
| Inde/ude | Plukningen foregår ude i skoven, kogeriet inde i køkkenet med vinduet på vid gab |
| Sted | Intet særligt sted påkrævet, men granbevoksninger er guld værd til selve svampejagten |
| Bemærk | Svampevandet ser indbydende ud, men er det altså ikke. Drik kaffe i stedet |
| Antal | Fra 0 (en stille eftermiddag for sig selv) til 100 (et fuldt udrustet farverlaug) |
| Alder | 8-100, men de mindste skal helst kun stå for plukningen, ikke for kemien |
| Varighed | Ikke angivet, men regn med en lang og hyggelig eftermiddag fra skov til skylning |
