Afmærkning af natløb

Afmærkning af natløb: Når skoven pludselig blinker tilbage

Der findes få ting, der pirrer en barnesjæl mere end at få lov til at være ude, efter at det er blevet rigtig mørkt. Tilsæt en lommelygte, en flok forventningsfulde kammerater og en hemmelig rute gennem træerne, og du har opskriften på et natløb, der bliver husket længere end de fleste fødselsdage.

Det smarte ved et natløb er, at hele afmærkningen kan klares med en pose almindelige reflekser. De er billige, vejer ingenting og har den behagelige egenskab, at de holder mund hele dagen, indtil en lommelygte rammer dem. Så vågner de op og blinker tilbage, som om de hele tiden bare har ventet på at få lov.

Sådan gør du i praksis

1. Vælg en rute gennem haven, parken eller skoven. Den må gerne snubre lidt rundt mellem træerne, så der opstår en let følelse af eventyr, men ikke så meget at far går vild på vej til sin egen postkasse.
2. Hæng en refleks op for hver fem til ti meter, lavt nok til at børnehøjde fanger dem, men højt nok til at hunden i nabohaven ikke kan stjæle dem som souvenir.
3. Sæt et par ekstra reflekser ved poster, retningsskift og fælder, så ingen ender med at gå rundt om den samme grantop tre gange.
4. Bed alle deltagere medbringe en lommelygte. Hovedlygter er en moderne overdrivelse, der virker overraskende godt og giver hænderne fri til at pege og fnise.

Et par praktiske bemærkninger fra mørket

Tjek ruten en sidste gang, før gæsterne ankommer, gerne mens det stadig er lidt lyst. Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange reflekser der pludselig ikke kan ses, fordi en gren har skiftet mening om sin position. Husk også, at en refleks kun fungerer, når den får lys direkte på sig. Sidder den bag en busk eller bagvendt på en stamme, kan deltagerne stå og vifte med lygten i et helt minut, før den lader sig overtale.

Hvis du arrangerer det som en familieaktivitet, kan du dele de mindste børn op i hold med en voksen, så ingen pludselig står alene i mørket og opdager, at en gren har en helt urimelig lighed med en gammeldags spøgelseshistorie. De lidt større børn klarer det fint selv, så længe de aftaler at holde sammen og ikke konkurrere om, hvem der kan komme længst væk fra startstedet.

Hvorfor det virker

Et natløb minder først og fremmest om, hvor lille der skal til, for at børn pludselig synes, at en helt almindelig park bliver til en hel ekspedition. Når lygterne tænder og den første refleks svarer tilbage, er der ingen vej tilbage. Resten af aftenen handler om at finde den næste, og den næste, og en småforpustet lykkefølelse af endelig at have gjort noget, der ikke kunne være sket lige så godt på en sofa.

Detaljer