Blæresprænger II

Blæresprænger II: et spil kort, en kasse øl og en dårlig idé i selskab

Hvis dit blæresprænger-cv allerede er på plads, er det her opfølgeren, der tilføjer et tyndt lag civilisation oven på det grundlæggende rod. Reglerne er flere, hukommelsen sættes på prøve, og spillet bliver hurtigt det bedste argument imod at have skiftet til glasflasker. Sæt jer rundt om et bord, fordel kortene med bagsiden opad, og lad så uret afgøre, hvem der trækker først.

Sådan spiller I

Alle skiftes til at vende ét kort ad gangen. Hver kortværdi har sin egen lille regel, og det er kortvenderens opgave at sørge for, at den udløses korrekt. Hvis I ikke har styr på reglerne, har I i hvert fald styr på øllen — og det er som regel der, spillet alligevel ender henne.

Kortene og deres pligter

• Es: Vandfald. Alle begynder at drikke samtidig, men kun kortvenderens sidemand må stoppe, når kortvenderen stopper. Sådan ruller bølgen videre med uret rundt om bordet. Den lange ende af bordet er en dårlig plads at have valgt.
• 2: To-bum. Kortvenderen starter med at sige 1, den næste siger bum, derefter 3, bum og så videre. Der siges bum på alt, hvad to går op i, og alt, hvor der indgår et toetal. Den, der kludrer i det, drikker.
• 3 til 5: Selv eller en anden. Sorte kort drikker man selv på, røde kort sender man videre til en valgfri medspiller. Antallet af slurke følger kortets værdi.
• 6: Tæl og vend. Kortvenderen siger et tal, fx 1. Den næste kan vælge at sige 2 eller 2-3. Siger man to tal, vender spilretningen. Den, der lander på 21, bunder.
• 7: Syv-bum. Samme princip som to-bum, men med syvtabellen og alle tal med et syvtal i. Det er sværere end det lyder, især efter es nummer to.
• 8: Tissekortet. Ingen må forlade bordet for at gå på toilettet uden først at have trukket en otter. Kortet må gemmes til senere, men det må ikke gives videre.
• 9: Først til tuden. Kortvenderen lægger kortet diskret fra sig og rører på et tilfældigt tidspunkt sin egen næse. Resten skal opdage det og følge trop. Den sidste, der får hånden på næsen, drikker.
• 10: Spørgsmål. Kortvenderen lægger kortet ved siden af sig og må på et selvvalgt tidspunkt stille en anden deltager et spørgsmål, fx “hvad er klokken”. Svarer den anden, drikker den anden. Bliver der ikke svaret, drikker spørgeren selv.
• Knægt: Regel. Kortvenderen indfører en ny regel eller ophæver en gammel. Reglerne må gerne være personlige, og fantasi belønnes. Klassikere er “ingen må nævne hinandens navne” eller “Hans drikker hver gang Mogens drikker”. Brydes reglen, drikkes der.
• Dame: Tema. Kortvenderen vælger et tema, fx ølmærker, og siger det første mærke. Turen går videre rundt om bordet. Den, der ikke kan komme med flere mærker, eller som nævner et, der allerede er sagt, drikker.
• Konge: Den store afregning. Den, der trækker den sidste konge i bunken, bunder et antal øl, som I har aftalt fra spillets start. Det er klogt at aftale tallet, mens hovederne stadig kan finde ud af at tælle.

Et godt råd inden I går i gang

Læg jer fast på reglerne, før uret slår første runde. Halvvejs igennem spillet er det nemlig sjældent kortvenderens hukommelse, der står stærkest, og en uafklaret tvist om hvorvidt 14 indeholder et toetal kan blive overraskende langvarig. Sørg også for, at I har drikkevarer nok ved hånden, så I ikke skal forlade bordet midt i en regelkæde — og husk, at det kun er otteren, der giver toiletadgang.