Bus Running: motion, miljøgevinst og en mildt forundret buschauffør
Bus Running er en holdsport for to, og det er nok en af de få konkurrencer, hvor en buschauffør og en time-table samtidig fungerer som dommer, modstander og bagtæppe. Disciplinen kombinerer kondition, skuespil og en forbavsende detaljeret kostumeplan, og den udøves bedst en sen aften, hvor solen er gået ned og fornuften er gået i seng.
Holdsammensætningen
Et hold består af en runner og en talker. Runneren tager rollen som den atletiske halvdel og iklæder sig et gennemsigtigt kostume, typisk en stretchy fiskenetsdragt eller en våddragt med kreative ventilationsåbninger. Talkeren er den diplomatiske halvdel, klædt så neutralt og forvekselbar med en gennemsnitlig passager, at chaufføren end ikke når at undre sig.
Sådan foregår det
Talkeren stiller sig pænt ved stoppestedet, som om livet bare kalder på en helt almindelig buspassager. Runneren ligger i mellemtiden i baghold bag den nærmeste busk og varmer baglårene op. Når bussen ankommer, går talkeren ombord og spørger om vejen til Helsingør, et spørgsmål der af mystiske geografiske årsager kræver minutiøs forklaring uanset hvor i landet man befinder sig.
Mens chaufføren forsøger at forklare, om man skal tage motorvejen eller den naturskønne rute, eksploderer runneren ud af busken og indleder sin egentlige disciplin: ind ad fordøren, ud ad bagdøren, ind ad fordøren, ud ad bagdøren. Og sådan fortsætter det, indtil chaufføren panisk lukker dørene, eller indtil talkeren er gået tør for vejviseragtige spørgsmål.
Pointgivning
- 1 point pr. runde gennem bussen.
- 1 til 3 point for stil. Det hjælper gevaldigt at få de øvrige passagerer til at heppe.
- 1 ekstra point hvis runneren er kvinde.
- 1 ekstra point hvis runneren undervejs når at råbe: Goddag, mit navn er Kent. Jeg er temmelig kendt, det er en fornøjelse at møde mig!
Den nuværende rekord står på imponerende 16 runder, hvilket både er et udtryk for runnerens udholdenhed og talkerens evne til at finde nye, dybt forvirrede underspørgsmål til samme rutevejledning.
Praktiske forholdsregler
Begge deltagere bør have 14 kroner på sig. Det skyldes ikke entusiasme for kollektiv trafik, men den ubekvemme erfaring at bussen indimellem kører videre, før man når at hoppe af. En billet er trods alt billigere end et opkald hjem efter en redningsaktion.
Det er også klogt at lægge en rute med flere buslinjer i baghånden. Når man har bus runned den samme linje to gange, har rygtet bredt sig blandt chaufførerne, og de fleste vil herefter blot køre forbi stoppestedet med et fast blik fremad, uanset hvor pænt talkeren vinker.
Faktatabel
| Materialer | 2 x 14 kr i nødbilletkapital, et kreativt runnerkostume, en bus i fart og en upartisk dommer der ikke er bange for at miste sit månedskort |
| Inde eller ude | Udendørs (bortset fra selve passagen gennem bussen, som man kan kalde et indslag) |
| Sted | En veltrafikeret buslinje, gerne en hvor chaufføren har set lidt af hvert |
| Bemærk | Natbussen fredag aften, godt fyldt med festklædte borgere, er det rene gulds for stilpoint. Disciplinen blev oprindeligt opfundet af den nu hedengangne Mjølner DNU klan og senere genoplivet af Skizo. Pointen er aldrig at genere nogen, så når chaufføren begynder at se ud, som om situationen ikke længere huer ham, forlader man bussen frivilligt og med et høfligt nik. |
| Antal | 2 aktive deltagere, plus op til en hel buslast af spontane fans |
| Alder | Voksne med god kondition og en sund relation til offentlig transport |
| Varighed | Fra det første hop ud af busken til chaufføren beslutsomt slår dørene i |
God Bus Running, og husk: forlad altid bussen mens stemningen endnu er tålelig.
