Døden

Døden: Når mørket overtager rummet (og en deltager med kort lunte)

Der findes lege, hvor man løber i sneen, og lege, hvor man bygger sandslotte. Og så er der Døden — en hjemmeklassiker, hvor det vigtigste rekvisit er en lyskontakt, og hvor selv den mest stenede tante pludselig spidser ører ved hvert eneste knirk i parketgulvet.

Sådan kommer du i gang

Find et stort rum. Sluk lyset. Det er hele scenografien. Når jeres øjne har vænnet sig til, at sofaen ligner et uhyre, vælges én deltager til at være Døden. Vedkommende sendes høfligt ud af rummet, mens resten af selskabet finder gemmesteder bag gardiner, under borde og inde i kurve, hvor de helt sikkert ikke kan komme ud igen uden hjælp.

Når lydene begynder

Når alle er på plads, råber gruppen i kor: Døden dræber alle! Det er Dødens stikord til at træde ind i mørket. Nu skal hver eneste skjult deltager finde på en lyd — et pip, et host, en mistænksom kattemjav — og Døden skal navigere mod lydene udelukkende ved hørelsen.

Når Døden får fat i en, er der kun ét spørgsmål tilbage: hvem er det? Gættes der rigtigt, bytter de to plads. Gættes der forkert, må Døden trække sig tilbage og prøve igen, mens den fangede grinende lister tilbage i mørket.

Tips fra de erfarne

• Ryd gulvet for legoklodser, opladerkabler og kæledyr, før I slukker. Døden står sjældent stille længe nok til at undgå dem.
• Den bedste lyd er ofte den mindst genkendelige. Snydehoste, fløjt og dyrelyde er klassikere.
• Aftal en sikkerhedssætning — for eksempel lys nu! — så I kan trykke pause, hvis en deltager pludselig finder Sofaens Bermudatrekant.

Detaljer i tabelform