FearFactor

FearFactor: Når middagen pludselig bliver konkurrencepræget

Der findes selskabslege, der kræver tre meter snor, en gymnastiksal og en lille gruppe frivillige hjælpere. Og så findes der FearFactor, hvor man bare skal bruge to stole, et bord og en samling konservesglas, man måske har skubbet bagest i køleskabet, fordi ingen rigtig kunne finde modet til at åbne dem. Det er en leg, der består af to halvdele: en kort, hvor folk konkurrerer, og en lidt længere, hvor folk fortryder.

Sådan virker det

To deltagere sætter sig overfor hinanden ved et bord. Hver trækker en seddel med et nummer på, og nummeret bestemmer, hvilken fødevare der venter. Når lederen siger til, går det løs. Den første, der har spist sin portion, har vundet. Den anden har stadig en mund fuld af noget, der smager præcis sådan, som det ser ud.

Sværhedsgrader, hvis nogen vil byde sig til

FearFactor lever af fantasien hos den, der sammensætter menuen. Her er nogle ideer i stigende ubehagelighed:

• Begynder. En halv dåse cocktailpølser ved stuetemperatur. Smager mest af salt og dårlige beslutninger.
• Mellem. En spiseske remoulade direkte fra tuben. Helt uden hotdog at gemme sig i.
• Øvet. Makrelsalat med ske, gerne en hel lille bøtte. Eftersmagen følger med hjem.
• Eksperthold. En kombination. For eksempel cocktailpølser dyppet i remoulade, garneret med makrelsalat. Anbefales kun til personer, der allerede har givet op på dagen.

Et par fornuftige regler

Vand, saft, sodavand og enhver anden væske er strengt forbudt under konkurrencen. Hele pointen er, at maden skal ned i ren og ufiltreret form. Lederen skal også passe på allergier, religiøse hensyn og almindelig sund fornuft, så ingen ender med at smage på noget, de slet ikke kan tåle. Og publikummet skal selvfølgelig være klar med fuld opbakning og lette tilråb fra sidelinjen, for halvdelen af spillet er det rene teater.

Hvem fungerer det for?

Selv om aldersangivelsen siger 0-100, fungerer FearFactor bedst, når deltagerne selv kan vurdere, hvad de putter i munden. Det vil sige fra omkring teenageårene og opefter. Til polterabender, fester, lejrture og enhver social sammenkomst, hvor stemningen trænger til en lille kollektiv grimasse, leverer legen pålideligt varen.

FearFactor er ikke en leg, man husker for sin elegance. Man husker den, fordi nogen pludselig sad med en spiseske remoulade i hånden og en alvorlig mine, og fordi vennerne stadig taler om det halvanden uge senere.