Find et øre, eller hvad man ellers kan finde på, når aftenen trækker ud
Der findes selskabslege, hvor man tegner og gætter, og der findes selskabslege, hvor man synger med på en sang om en hat. Og så findes der den her, hvor voksne mennesker med stort alvor står på række og befamler hinandens øreflipper. Det er et af de oplagte tegn på, at festen har bevæget sig forbi forretten og hen mod et sted, hvor man ikke længere bekymrer sig om, hvad naboerne synes.
Legen virker, fordi den er nem at forklare, lidt akavet at deltage i og helt umulig at fortælle om dagen efter uden at trække på smilebåndet. Den fungerer bedst med par, der kender hinanden lige nøjagtigt godt nok til, at det burde være muligt at genkende et øre. Hvilket, det skal vise sig, er en større påstand, end de fleste tror.
Sådan finder I et øre
Først udvælges et passende antal par. Fire til seks er et fint udgangspunkt. Færre, og der er for lidt at vælge imellem. Flere, og man når at få ondt i armene, før der er fundet en eneste rigtig partner.
- Den ene halvdel af parrene sendes uden for døren og får bind for øjnene. Tørklæder, halstørklæder, et viskestykke fra køkkenet, det hele virker.
- Den anden halvdel placeres på rad og række på stole inde i lokalet, gerne med en vis afstand, så ingen kommer til at krydse områder ved en fejl.
- De udsendte føres ind igen, en ad gangen, og får lov til at føle sig frem langs rækken. Kun ørerne er tilladt. Det er en regel, der skal håndhæves med myndighed.
- Når man tror, man har fundet sin partner, stiller man sig pænt bag den pågældende stol og afventer dommen.
- Bagefter kan rollerne byttes om, hvis man vil have det fulde udbytte af aftenen og det fulde overblik over, hvor godt parrene egentlig kender hinandens ører.
Tips til den rutinerede ørefinder
Øreflipper er overraskende ens på tværs af befolkningen, og det er en pointe, der ofte først går op for folk midt i legen. Det hjælper at huske, om partneren har piercinger, om øret er varmt eller koldt, og om der eventuelt er en svag duft af parfume i nærheden. Det hjælper ikke at spørge højlydt undervejs, og det betragtes som ren snyd at lytte efter genkendelig fnisen.
Når det går galt
Det går galt. Det er nærmest en del af forretningsmodellen. Nogen vælger forkert og står tappert bag den forkerte stol med en mine, der både udtrykker overbevisning og en svag anelse om, at noget er muffens. Nogen rammer rigtigt på den første og bliver med det samme mistænkt for at have kigget. Nogen opdager først ved afsløringen, at de har stået bag den forkerte i fem minutter, og det er som regel det indslag, der husker i længst tid.
Tag det med ophøjet ro. Legen handler ikke om at vinde en pokal, men om at give selskabet noget at grine af, mens kaffen brygges. Og hvis ingen kan finde nogen overhovedet, så er det måske et tegn på, at forholdene fortjener en ny dato i kalenderen.
Detaljer
| Materialer | Tørklæder eller bind til øjnene, et sæt stole og en gæstfri vært, der ikke er bange for at se sine venner stå på række og fumle |
| Inde eller ude | Indendørs. Ude i haven bliver det hurtigt til en meget anderledes leg, hvis naboerne kigger over hækken |
| Sted | En stue, en festsal eller et hvilket som helst rum med plads til en pæn række stole og et publikum, der ikke kan holde sig for grin |
| Antal | Fra fire par og opefter, så længe der stadig er stole nok og tålmodighed til det hele |
| Alder | Voksne og store teenagere, der har et afslappet forhold til at andre rører dem på øret |
| Varighed | Fra et hurtigt indslag på ti minutter til en hel selskabsleg på en halv time, alt efter hvor mange par der skal til at lede |
| Bemærk | Læg piercinger, øreringe og andre småting i lommen, før I går i gang. Det er en leg, der godt kan blive en anelse mere fysisk, end man lige tror |
