Fødekædeleg: Fra encellet stakkel til ubestridt jungleherre
Fødekædeleg er den slags leg, der starter med høflige fnis og ender med, at en hel teenageflok råber Amøbe i kor, mens en uheldig sjæl ydmygt rasler ned på bundpladsen. Konceptet er enkelt nok til at forklare på et halvt minut, men kompliceret nok til at få selv den mest skarpsindige skoleelev til at sige fuglelyd, når den burde have sagt fiskelyd.
Rangordenen, kort fortalt
Deltagerne placerer sig i en rundkreds, og hver plads er sit eget hak på den evolutionære rangstige. I bunden sidder amøben, der mest af alt minder om en gele med ambitioner. Øverst troner Mester, hævet over alt og alle. Mellem disse to yderpunkter kan man stoppe en passende kavalkade ind: fisk, fugl, abe, Jane og Tarzan er klassikere, men kreative grupper kan også jonglere med havørred, doktor og statsminister.
Målet er at arbejde sig opad. Den, der kludrer, ryger lige ned på amøbepladsen som en frisk fornedrelse, og alle andre rykker et trin op. Sejren går til den, der formår at klamre sig til Mesters plads længst muligt uden at lade sig provokere ud af koncentrationen.
Sådan kommer I i gang
- Find lyde og fagter til hvert trin. Amøben kan dirre med hænderne og sige noget bobleagtigt. Tarzan trommer sig på brystet og brøler. Pointen er, at man kan kende lydene fra hinanden uden at skulle have undertekster.
- Amøben starter showet. Vedkommende laver først sin egen lyd og fagter, og sender så turen videre ved at imitere en anden deltagers signaturlyd.
- Den, der bliver kaldt, samler bolden op. Først sin egen lyd, derefter en tredje deltagers, og så er der bold i spil igen.
- Når nogen kludrer i sekvensen, råber resten af kredsen Amøbe med passende stort drama. Synderen ryger ned på bundpladsen, alle andre rykker en placering op, og amøben starter forfra som om intet var hændt.
Et par overlevelsesråd
- Brug det første kvarter på at indstudere lyde og fagter ordentligt. Ellers bliver de første mange runder mest af alt en lang kanon af Amøbe-råb.
- Lad tempoet stige, efterhånden som I får systemet under huden. Det er præcis i det øjeblik, fingrene begynder at flagre forkert, at legen bliver morsom.
- Er I flere end tolv, så del jer i to kredse. Overblikket forsvinder bemærkelsesværdigt hurtigt, når man er for mange ansigter at holde øje med.
Det praktiske i overblik
| Materialer | Ingenting håndgribeligt. Bare stemmer, arme og en vis tolerance for at se fjollet ud. |
| Inde eller ude | Indendørs, men helst et sted hvor lydstyrken må snige sig opad uden at naboerne ringer. |
| Sted | Et lokale med plads til en rundkreds. Stolerække eller gulv går begge an, så længe man kan se hinanden i ansigtet. |
| Bemærk | Legen kræver koncentration og lidt udholdenhed. Den fungerer bedst, når deltagerne kan huske både egne og andres lyde uden at gå i sort. |
| Antal | 6 til 12 deltagere. |
| Alder | Fra 12 til 16 år. |
| Varighed | Så længe der er gnist i flokken. Typisk et godt kvarter til en halv time. |
Når legen til sidst klinger ud, har Mester ofte siddet mistænkeligt længe på toppen, og amøben har for længst opgivet at føle sig krænket. Det er præcis i det øjeblik, Fødekædeleg har lykkedes med sit lille, lavpraktiske darwinistiske eksperiment.