Hjemmelavet hundeguf

Hjemmelavet hundeguf: når køkkenet bliver til hundebageri

På et tidspunkt står de fleste hundeejere med en pose industrielle godbidder i hånden og en let mistroisk hund ved fødderne, og så melder tanken sig: kunne det her ikke laves smartere derhjemme? Svaret er ja, og det er heldigvis hverken kompliceret eller særligt fejlfølsomt. Hjemmelavet hundeguf er nemlig en disciplin, hvor modtageren er enestående tolerant. Hunden er ligeglad med, om kanten er skæv, og om de tre sidste stykker er lidt mørkere end de andre. Den vil bare gerne have et stykke nu.

Det skal du bruge

• 6,25 dl mel. Erstat halvdelen med havregryn, hvis hunden er på et lavpraktisk wellnessprogram.
• 1,25 dl hvedekim. Lyder sundt og er det også.
• 1 dl tørmælk. Står underligt nok ved kaffen i de fleste supermarkeder, så led der.
• 1/2 tsk salt.
• 1/2 tsk hvidløgspulver.
• 1 tsk farin, eller druesukker hvis du vil føle dig en lille smule mere kokkeagtig.
• Cirka 2 dl hønsebouillon. Halvdelen kan udskiftes med kartoffelkogevand eller fond, hvis du tilhører den befolkningsgruppe, der gemmer den slags i fryseren.
• 1 pisket æg.
• 2,5 dl iskoldt vand.

Sådan gør du

Bland det hele sammen til en dej, der hænger til, men ikke klistrer på en måde, der gør resten af aftenen besværlig. Er den for tør, så hæld lidt vand i. Er den for våd, så drys lidt mel ovenpå og forhold dig roligt. Det er ikke et brød, hvor glutennettet skal modnes med ophøjet tålmodighed. Det er hundekiks.

Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og skær godbidderne i den størrelse, du synes passer til snuden af modtageren. En pizzaskærer er overraskende velegnet og giver desuden køkkenet et strejf af italiensk trattoria, mens hunden sidder på fliserne og holder øje med, om der falder noget på gulvet.

Læg stykkerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 175 grader varmluft i cirka 25 minutter. De skal være faste og se en smule mere alvorlige ud end, da de gik i ovnen. Lad dem køle helt af, før de afleveres. Den første godbid skal serveres med passende højtidelighed, og helst uden hunden brokker sig over ventetiden.

Opbevaring

Hold godbidderne i en lufttæt dåse, så holder de længe. Står de fremme på bordet, regner hunden hurtigt ud, at den nu bor i en bagerbutik, og fra det øjeblik bliver det noget nær umuligt at føre voksensamtaler i køkkenet uden ihærdig fortolkning fra firbenet side.