Kysseleg med kort: Når et stykke pap bliver aftenens hovedperson
Der findes selskabslege, hvor man hygger sig stilfærdigt med en kop kaffe og en god snak. Og så findes der dem, hvor en hel række voksne mennesker står og suger på det samme spillekort med et fokus, der ellers er forbeholdt vigtige eksamener. Velkommen til kysseleg med kort, en disciplin der kræver pusterum, gode nerver og en bemærkelsesværdig villighed til at træde et godt stykke uden for sin komfortzone.
Sådan får man festen til at holde vejret
Reglerne er pinligt simple, hvilket er en stor del af charmen. Deltagerne stiller sig i en lang række, gerne i klassisk dreng-pige-formation, og udnævner et helt almindeligt spillekort til aftenens midtpunkt. Den første person sætter kortet til munden, suger med en koncentration der ville få en støvsuger til at ranke ryggen, og forsøger at sende det videre til sidemanden uden brug af hænder, tunge eller almindelig sund fornuft.
Modtageren overtager kortet på samme måde, helst uden at trække fjorten centimeter tilbage i forskrækkelse. Sådan vandrer kortet ned ad rækken, indtil nogen mister grebet. Den uheldige er ikke teknisk set ude af legen, men har til gengæld lige modtaget et offentligt bevis på, at sugekraften svigtede netop dér.
Strategi for den ambitiøse deltager
Selvom legen ser ud som ren tilfældighed, har erfarne festløver udviklet deres egne skoler. Den klassiske skole sværger til en kort, kraftig sugning og en hurtig overlevering, før man når at tænke over situationen. Den forsigtige skole foretrækker en langsom, kontrolleret bevægelse og helst ingen øjenkontakt. Den uheldige skole består af alle dem, der kommer til at grine i præcis det forkerte sekund.
Det er værd at huske, at kortet er det officielle midtpunkt. Skulle det forsvinde mellem to deltagere undervejs, betragtes det som et nederlag for begge, og rækken må starte forfra. Eller man kan vælge den voksne løsning og lade som ingenting, mens man diskret hælder lidt mere op i glassene.
Et par praktiske bemærkninger
Legen fungerer bedst, når alle på forhånd har sagt ja til at være med. Tving aldrig nogen ind i rækken med argumentet om, at det er bare for sjov. Bland gerne deltagerne mellem omgangene, så de samme to mennesker ikke står over for det samme dilemma resten af aftenen. Og hvis nogen har en forkølelse, er det måske et tidspunkt at tage en pause og finde et brætspil i stedet.
| Materialer | Et spillekort. Helst ikke et man holder af |
| Inde eller ude | Indendøre, hvor blæsten ikke kan blande sig i sugekraften |
| Sted | Fester, polterabender og andre arrangementer hvor hæmningerne allerede er på vej ud ad døren |
| Bemærk | Bedst når alle kender hinanden, eller meget gerne vil |
| Antal | Alt fra en håndfuld til en hel kø. Jo længere række, jo større dramatik |
| Alder | Voksne og store teenagere. Mindre egnet til legestuen |
| Varighed | Indtil nogen taber kortet, eller indtil værtinden insisterer på kaffen |