Målestoksforhold II

Målestoksforhold II

Hvis den teoretiske gennemgang af kort og målestoksforhold blev mødt med et høfligt nik og et fjernt blik, så er det måske tid til den praktiske disciplin. Her får deltagerne lov at lave kortet selv, og pludselig giver tallet 1:50 ret meget mening, når man står med et målebånd i den ene ende af spejderhytten og kæmper med at få det til at række til den anden ende.

Sådan foregår det

Vælg en bygning som I kender godt. Spejderhytten, skolen, klubhuset eller hvad I nu kalder jeres faste tilholdssted. Sæt deltagerne i gang med at måle bygningens omrids op med et langt målebånd, helst et af de gode af slagsen, der ikke folder sig sammen, så snart vinden får fat.

Målene overføres derefter til papir i målestoksforholdet 1:50. Hver eneste meter ude i virkeligheden bliver til to centimeter på papiret, og det er her, lineal og blyant beviser, at de stadig er nødvendige opfindelser. Til sidst bør man lave kontrolmål, så I ikke opdager halvvejs ind i øvelsen, at jeres hytte ifølge tegningen er på størrelse med et drivhus.

Tre sværhedsgrader

1. Begynder: Tegn omridset af bygningen. Fire vægge, fire hjørner og masser af tilfredshed når den sidste streg passer.
2. Øvet: Tag det indre med. Pludselig skal der også være plads til døre, vinduer, vægge og det skab, ingen rigtig ved hvad indeholder.
3. Ekspert: Inddrag omgivelserne. Træer, hække, stier og det træ midt på pladsen, der står hvor det vil, og som ingen har tænkt sig at flytte. Pludselig er der ikke en eneste ret vinkel tilbage, og det er nu øvelsen for alvor begynder at minde om landmålerens hverdag.

Et par praktiske påmindelser

• Et målebånd er bedre end et almindeligt tommestok når afstanden overstiger to meter, og det vil den hurtigt gøre.
• Skriv målene direkte på en skitse undervejs. Hukommelsen er en charmerende, men upålidelig følgesvend.
• Brug blyant, ikke kuglepen. Erfaringen viser, at man tegner forkert mindst én gang, uanset hvor sikker man er.