Menneskemikado

Menneskemikado: Når deltagerne både er pinde og spillere

Menneskemikado er den slags leg, der har en helt enkel grundregel og et helt uundgåeligt slutbillede: en stor bunke mennesker, der ligger ind over hinanden og griner sig fordærvet, mens fire stadig oprejste deltagere overvejer, hvor de nu skal begynde. Det er, som navnet antyder, en folkelig udgave af klassikeren mikado, men hvor de farvede træpinde er udskiftet med dine bedste venner og en tilfældig bekendt, som blot kom for at se på.

Forberedelse

Find et sted med plads og en blød overflade. Et græstæppe, en gymnastiksal med måtter eller et stort tæppe i et opholdslokale fungerer udmærket. Hårdt asfaltunderlag er en dårlig idé, medmindre du sælger plaster ved siden af.

Vælg fire deltagere, der skal være mikadomestre. De skal være rolige og koncentrerede typer, for det er dem, der senere skal udrede bunken. Alle øvrige deltagere er mikadopinde og skal indstille sig på at miste kontrol over både balance og værdighed i den nærmeste fremtid.

Sådan leger man Menneskemikado

1. De fire mikadomestre stiller sig i en tæt rundkreds rundt om alle de øvrige deltagere. De holder hinanden i hænderne og strammer kredsen, så pindene presses godt sammen i midten. Det skal være en venlig komprimering, ikke en metropress.
2. På et aftalt signal slipper de fire deres greb og træder samtidig et par skridt tilbage. Pindene i midten har nu mistet deres ydre støtte og skal falde om over hinanden. Det er hensigten, at de skal lande i en bunke, ikke som ti enkeltpersoner, der spreder sig på gulvet.
3. Ligger der nogen frit på gulvet uden kropskontakt til bunken, skal vedkommende flytte sig og placere sig hen over nogle af de andre. En menneskemikado uden flettede lemmer er ikke en rigtig menneskemikado.
4. Når bunken ligger stille, går de fire mestre i gang. Deres opgave er at splitte bunken ad ved kun at flytte én person ad gangen.
5. Hvis en mester kommer til at flytte en deltager, som får en anden til at bevæge sig, også bare et lille ryk, skal mesterholdet starte forfra med den næste pind. Eller fortsætte med selvjustits, hvis I vil holde tempoet oppe.
6. Legen er slut, når alle pindene er rejst igen og står ved siden af bunkens forhenværende plads.

Variationer

• Tidskamp: Tag tid på, hvor længe det tager mesterholdet at få bunken splittet ad. Lad et nyt mesterhold prøve bagefter og se, hvem der var hurtigst.
• Mesterstafet: De fire mestre skiftes til at flytte en person. Det giver lidt mere ro og lidt mindre risiko for, at den samme entusiast forsøger at trække den nederste person ud først.
• Stille mikado: Mestrene må kun kommunikere med håndtegn. Hverken instruktioner eller ironiske kommentarer er tilladt. Det er overraskende svært.
• Blød landing: Indfør en regel om, at pindene skal lande på knæene først og derfra synke ned. Det gør legen mere kontrollerbar og er en god version til de yngste deltagere.

Et par fif fra siden

• Brug ikke for store højdeforskelle mellem pindene. Hvis bedstefar på 192 cm er den eneste voksne i en bunke af tiårige, ender det altid med, at det er bedstefar, der ligger nederst.
• Tag briller og andet hårdt udstyr af, før kredsen slippes. Briller plejer ikke at trives i en menneskebunke.
• Få mestrene til at aftale en kort optakt, for eksempel “klar, parat, slip”, så alle slipper på samme tid. En enkelt mester, der slipper for tidligt, sender hele bunken skævt ud i en uventet retning.
• Hvis nogen siger “av”, før bunken ligger stille, så hold pause. Det er en leg, ikke en kontaktsport.

Hurtige fakta