Tændstikæskeleg

Tændstikæskeleg: Den stille konkurrence om koncentrationens konge

Hvis du nogensinde har drømt om at se en hel klasse, en familie eller en flok kolleger stå målløse med åben mund og krydsede øjne, så har du fundet den helt rigtige leg. Tændstikæskelegen er en af de der diskret geniale klassikere, hvor reglerne er enkle, rekvisitterne minimale, og chancen for at få ondt i kinderne af grin er overraskende stor.

Sådan kommer I i gang

Del deltagerne op i to eller flere lige store hold og stil dem op i pæne rækker, gerne med skuldrene mod hinanden. Den forreste i hver række får hylsteret fra en tom tændstikæske placeret yderst på næsetippen. På et fælles signal vender vedkommende sig om mod nummer to, og så skal hylsteret rejse videre fra næse til næse, uden at nogen rører ved det med fingre, tunge eller andet kreativt værktøj.

Den eneste tilladte teknik er forsigtige hovedbevægelser, en del koncentration og et solidt par stabile næsebor. Det første hold, der får æsken hele vejen gennem rækken, har vundet. Det hold, hvor flest har tabt æsken ned i halsudskæringen, har til gengæld vundet det dyrebare grin.

Et par fif fra den erfarne tændstikæskeentusiast

• Brug hylsteret, ikke skuffen. Det er den ydre del af æsken, der skal balancere. Skuffen med selve tændstikkerne i bør ikke involveres, hverken af sikkerhedsmæssige eller pædagogiske årsager.
• Slidt hylster, lidt tape. Hvis hylsteret er blevet polerprat og blankt af mange næser, kan en lille stump tape på indersiden give et beskedent, men afgørende greb.
• Træningsrunde først. Lad alle prøve at få æsken op på næsen et par gange, før konkurrencen går i gang. Ellers står halvdelen og fumler, mens den anden halvdel allerede er ved at vinde.
• Variation med lukkede øjne. Modtageren lukker øjnene, og pludselig handler det lige så meget om tillid og koreografi som om koordination.
• Stafetform. Når æsken når enden af rækken, løber den sidste forrest, og hele rækken rykker en plads. Så får alle prøvet at være både ankermand og modtager.

Hvorfor den fungerer så uventet godt

Charmen ligger i, at to mennesker pludselig står næse mod næse i et nærbillede, hvor man ikke kan tage sig selv helt alvorligt. Det er isbryder, koncentrationsøvelse og grimassekonkurrence på én gang, og den passer lige så godt til skoleklasser og børnefødselsdage som til konfirmationer og firmaarrangementer, hvor stemningen kunne trænge til en blid forstyrrelse.

Det praktiske