Pakkeleg

Pakkeleg: terninger, vanter på hænderne og kontrolleret kaos

Der findes få ting, der så effektivt forvandler en flok hyggelige mennesker til en konkurrencepræget flok høgeøjne, som synet af en gave, der bliver pakket ud lag for lag. Pakkelegen er den danske disciplin, hvor terningerne styrer slagets gang, og hvor den eneste rigtige strategi er at slå to ens, før naboen når at gøre det samme. Bagefter står man typisk tilbage med en let revet gavepapirsbunke, en omgang godt humør og en pose karameller eller en bog, der har skiftet ejer mindst syv gange undervejs.

Sådan stiller man legen op

Først finder man en gave, der nogenlunde kan begejstre folk på tværs af aldre og humørtilstande. Det behøver ikke være noget storslået, for selv en pose vingummi pakket ind i ti lag avis kan trække en hel familie i krig. Pak gaven ind i så mange lag, du gider, og bland gerne forskellige slags papir, så det føles som en arkæologisk udgravning, hver gang et nyt lag dukker frem.

Derudover skal du bruge to terninger, et par sokker, der må bruges som vanter, og en hat, der ser så fjollet ud som overhovedet muligt. Hatten er ikke valgfri. Hatten er en del af aftalen.

Sådan foregår legen

Deltagerne sidder rundt om bordet og sender terningerne videre med rolige skuldre, indtil nogen slår to ens. I det sekund, dét sker, går der lidt panik i lokalet. Den heldige slår sig nemlig på pladsen ved gaven, trækker hurtigt sokkerne på hænderne, sætter hatten på hovedet og kaster sig over papirlagene.

Imens raser terningerne videre rundt om bordet, for så snart en anden slår to ens, skifter rollen. Vanter og hat sendes ufortrødent videre, og en ny deltager overtager papirjagten. Det er en disciplin i fingerfærdighed forklædt som et stykke selskabsleg, og det er bemærkelsesværdigt, hvor klodset selv den mest snarrådige bliver, når man pludselig har sokker over fingrene.

Hvem vinder gaven

Den eller dem, der får revet det allersidste lag papir af, beholder gaven. Det lyder simpelt, men det er præcis dér, dramaet ligger, for ingen aner, hvor mange lag der er tilbage, og terningerne har en irriterende vane med at kaste tilfældighed ind på det forkerte tidspunkt. Selv den, der har siddet og skrællet papir af i tre runder, kan ende med at miste gaven på allersidste lag.

Et par praktiske bemærkninger

• Brug pakkepapir, der kan rives, ikke tape af industriel kvalitet. Pointen er ikke at se voksne svede i fem minutter over en knude.
• Læg eventuelt en lille gave i hvert tredje lag, så ingen går helt tomhændet hjem. Det udvider stemningen fra konkurrence til solidaritet.
• Hvis terningerne nægter at samarbejde, kan en venlig spillemester gribe ind og kalde et nyt slag. Det er ikke snyd, det er trafikregulering.

Detaljer