Pingvin: Selskabslegen, der gør én voksen til grin og resten dødtræt af zoologi
Tak til Klaus Rubin, der i sin tid sendte denne lille perle ind via mail. Den hører hjemme i kategorien lege for voksne, der godt kan tåle lidt drillerier, og den fungerer bedst, når selskabet er varmet op af et glas eller to og er villige til at samarbejde om at holde masken.
Sådan foregår det
Du sender fem personer ud af lokalet. Helst med en lille opmuntrende klap på skulderen, så de tror, de er en del af noget stort. Det er de også, bare ikke alle sammen.
Til dem, der bliver tilbage, forklarer du følgende: De fem kommer ind én ad gangen og mimer et dyr. Ingen af dem må sige noget undervejs, undtagen den allersidste. De fire første har fået helt almindelige dyr at mime, og publikum skal gætte med på normal vis.
- Person nummer 1 mimer en kænguru. Hopper rundt, holder små imaginære unger i en mavelomme. Publikum gætter kænguru på cirka syv sekunder. Stor jubel.
- Person nummer 2 mimer en elefant. Snabel, tung gang, måske en trompeterende lyd. Publikum gætter elefant. Endnu mere jubel.
- Person nummer 3 og 4 får hver deres dyr. Vælg selv et par i den lette ende, så humøret holdes oppe. Begge gættes hurtigt, og spændingen stiger.
- Person nummer 5 er pingvin. Og her begynder den egentlige leg.
Den lille hemmelighed, der bærer hele legen
Publikum er nemlig blevet briefet på forhånd: De skal gætte på alt muligt andet end pingvin. Sæl, måge, vraltende and, gnu, kakadue, søløve på glatis, alt er tilladt, så længe det ikke er det rigtige svar.
Det stakkels offer står midt på gulvet og vralter for sit liv. Han eller hun spreder armene som små stive vinger, hælder hovedet fra side til side og laver det mest pingvin-agtige, et menneske kan præstere uden at falde forover. Publikum bliver til gengæld bare mere og mere fantasifulde i deres gæt.
Efter et stykke tid vil pingvinen begynde at overdrive. Vralte hårdere. Lave små lyde. Måske endda lægge sig på maven og glide hen over gulvet. Det hjælper ikke. Publikum gætter videre. Pelikan. Tukan. Lemur med dårlig ryg.
Det aftalte signal
Når frustrationen er på sit højeste, og offeret står og overvejer karriereskift, giver du som spilleder det aftalte signal. Det kan være en bestemt frase, et nik eller en hånd i vejret. Aftal det på forhånd, så ingen misser det.
I samme sekund råber hele lokalet i kor:
“DU ER EN PINGVIN!”
Reaktionen er normalt en blanding af lettelse, latter og en kortvarig overvejelse af, om alle vennerne stadig er venner. Det er de. Som regel.
Et par praktiske noter
- Vælg offeret med omhu. Det skal være en person, der griner med, ikke en, der bliver fornærmet og forlader festen.
- Sørg for, at de fire første dyr faktisk er nemme. Hvis publikum begynder at have det svært, ryger spændingskurven, og finalen falder flad.
- Hav et signal klart inden start. Intet er værre end et lokale, der står og venter på et stikord, mens en menneskepingvin sveder midt på gulvet.
| Materialer | Ingen. Kun et lokale, fem frivillige og en kollektiv evne til at holde masken |
| Inde/ude | Indendørs, helst et sted med plads til lidt vraltende dramatik |
| Sted | Intet særligt sted påkrævet. En stue, en kantine, en gildesal, alt går |
| Bemærk | Vælg en pingvin, der kan grine ad sig selv bagefter |
| Antal | 0 til 100. Det fungerer bedst, når publikum er stort nok til at lyde imponerende i kor |
| Alder | 0 til 100, men ærligt talt er det en voksenleg |
| Varighed | Et kvarter, plus den tid det tager at få offeret til at grine med |
