Quidditch

Quidditch på dansk græsplæne: Hogwarts uden flyvende koste

Når man hverken bor på et engelsk kostskoleslot eller har adgang til en kost, der kan lette fra jorden, må man nøjes med plan B: at spille quidditch som den i øvrigt foregår i de fleste danske haver, nemlig med begge fødder solidt plantet i græsset. Det er ikke helt så magisk, men risikoen for at falde ned fra fem meters højde er til gengæld behageligt lav.

Spillet henter naturligvis sit DNA fra Harry Potters skoleidræt, men er her oversat til en jordbunden danskerudgave, hvor flyvende hoppebolde af gode grunde er taget ud af ligningen. De er nemlig kedelige svære at få fat i, både i Diagonalstræde og i den lokale legetøjsbutik.

Holdopstilling

Hvert hold består af én målmand, én søger, to baskere og op til seks markspillere. Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal være søger, kan I altid lade lodtrækningen afgøre det. Sølv-medaljen er at blive basker, hvis det kan trøste nogen.

Dommere og lyn

Der skal være tre dommere på banen.

• Kampdommeren bestyrer notesblok, blyant, fløjte og stopur, og fører nøje regnskab med pointene. Det er en ansvarsfuld post og kræver en person, der ikke bliver afledt af myg eller naboens hund.
• De to lyndommere kaster det gyldne lyn på tværs af banen fra hver sin sidelinje. De vælger selv, hvornår de slipper det, men de skal kaste mindst én gang inden for de første tre minutter. Imens holder de øje med spillet og hjælper kampdommeren med at holde styr på kaos.

Sådan spilles der

Spillerne stilles op på hver sin banehalvdel. En kamp varer to gange ti minutter, eller indtil lynet er fanget, og så er det enten slut eller intenst tæt løb i den sidste runde.

Kampdommeren sætter spillet i gang ved at kaste én scorer ind til hvert hold. Hver basker udstyres med en smasher. Herefter må spillerne løbe rundt på hele banen, og det er her, det begynder at ligne et rigtigt slag.

Regler man bør have læst

• En spiller med en scorer i hænderne skal stå stille, indtil bolden er kastet videre. Glemmer man dette, afleveres bolden til modstanderne, og det er en pinlig affære at miste sin scorer på den måde.
• Begge scorere kan bruges til at score med. Et mål i modstanderens baneende giver fem point. Selvmål tæller helt fair til modstanderens regnskab, så pas på hvilken vej I løber.
• Baskerne må kun kaste smasherne fra positioner uden for banen, men må gerne træde ind på banen for at samle dem op igen. Hvert hold må kun have én smasher i hænderne ad gangen. De to smashere er ellers ligeværdige og kan benyttes på kryds og tværs.
• Bliver en spiller ramt af en smasher, må vedkommende gå uden for banen i to minutter og lave fx tredive englehop, før genindtræden tillades. Det er både straf og opvarmning i ét.
• Når en søger fanger det gyldne lyn, stopper kampen øjeblikkeligt, og det pågældende hold krediteres med 100 point. Det betyder næsten altid sejr, medmindre det andet hold har scoret i imponerende mængder.

Det hold, der ved kampens afslutning har flest point, har vundet og må bære deres usynlige troldmandskapper med stolthed resten af eftermiddagen.