Rolleforarbejdning

Rolleforarbejdning: Når dit alter ego skal under lup

Skal du være Hamlet, en talende kogesild eller bare fastelavnsbrugsen i børnehavens forårsforestilling? Så er der lige et mellemtrin, før du kan kaste dig over scenen med overbevisning: du skal vide noget om personen, du spiller. Helst en hel del mere end manuskriptet afslører. Det er her, rolleforarbejdning kommer ind i billedet.

Øvelsen er enkel, lidt skummel og enormt effektiv. Den udvalgte skuespiller placeres i midten af en kreds og bombarderes med spørgsmål om sin karakter. Ikke om sig selv, vel at mærke. Det er nemt at svare på, om man kan lide brune kartofler, hvis man bliver spurgt om det som sig selv. Det er straks sværere, hvis man er en bondekone fra 1820.

Sådan gør I

1. Find en stol eller bare et tæppe. Det vigtige er, at offeret sidder centralt og synligt.
2. Resten af gruppen sætter sig i en kreds omkring vedkommende.
3. Stil spørgsmål. Mange spørgsmål. Helst af den slags, der ikke står i manuskriptet.
4. Den udspurgte svarer i karakter, uden at tøve for meget. Tøven er tilladt, men kun hvis karakteren også er en tøvende type.

Hvilke spørgsmål skal man stille?

Det handler om at presse skuespilleren ud over manuskriptets trygge rammer. Stykket fortæller måske, at karakteren har en stedmor og en dårlig vane med at stjæle æbler. Men hvad så med alt det andet?

• Hvad drømte du om i nat?
• Hvilken farve havde din første cykel?
• Hvem er du forelsket i, og hvorfor tør du ikke sige det?
• Hvad spiser du til morgenmad, når ingen kigger?
• Hvad er det værste, du har gjort, som ingen ved noget om?
• Hvor ser du dig selv om ti år?

Pointen er ikke, at svarene skal være rigtige. Stykket forholder sig sjældent til, om karakteren foretrækker havregryn eller cornflakes. Men når skuespilleren har truffet et valg om det, sidder rollen pludselig fastere. Karakteren bliver et helt menneske og ikke bare et stativ til replikker.

Et par gode råd

Lad spørgsmålene komme i tilfældig rækkefølge. Det skal ikke ligne et jobsamtaleforløb. Bland gerne det banale med det dybe, og lad gerne et spørgsmål om yndlingsdessert blive efterfulgt af et om eksistentiel skyldfølelse. Og husk: hvis offeret går i stå, er det helt fint at trække vejret. Det er en øvelse, ikke en eksamen.