Rundt i byen

Rundt i byen: Når spejderne sendes på vild gåde-galop gennem gader og stræder

Spejdere elsker løb. Det er nærmest indkodet i uniformen. Problemet er bare, at når man har været på løb tilstrækkeligt mange gange, så ved man godt, at den der mystiske besked under stenen sandsynligvis ender med, at man skal binde en knude eller finde et bål. Med andre ord: de garvede spejdere er sværere at imponere end en kat, der lige har fået ny kasse.

Løsningen? Smid dem ud i byen og lad dem improvisere.

Sådan ruller løbet

Indled herligheden med at trykke en kode i hånden på spejderne. I koden gemmer der sig en gåde, og når den er knækket, ved holdet, hvor de skal hen. På det sted venter der x antal kroner og en bustid plus et stoppested. Bussen tages med stor entusiasme, og når de stiger ud i den anden ende, finder de en diskette eller cd-rom mærket med deres eget navn.

Ja, en diskette. Det er en del af charmen. Nu skal spejderne nemlig selv opspore et menneske med en computer fra forrige årtusinde, banke på en fremmeds dør og høfligt forklare, hvorfor de meget gerne vil have lov til at åbne en mystisk plastikfirkant. Det er her, løbet for alvor begynder at adskille de frække fra de forsigtige.

Når disketten endelig giver slip på sin hemmelighed, fremgår det, at spejderne skal kigge i avisen under annoncer. Løbsarrangørerne har nemlig været en tur omkring den lokale dagblads-redaktion og indrykket en kryptisk besked. Beskeden beder spejderne ringe til et bestemt telefonnummer, hvor en lettere selvtilfreds telefonsvarer dirigerer dem videre til bibliotekets børneafdeling.

Bøger, æg og en fremmed mand

På biblioteket står en stak bøger reserveret i deres navn. Inde i bøgerne ligger nye koder, og når dem er løst, skal spejderne traske hen til en konkret adresse. De skal medbringe ét kogt æg. Hvordan de skaffer det, er deres egen sag, hvilket erfaringsmæssigt giver anledning til nogle ret kreative samtaler med tilfældige forbipasserende.

På adressen åbner en ukendt person døren og rækker dem en indkøbsliste. Listen kan for eksempel se sådan ud:

• En tot rødt hår
• En biografbillet
• Et stempel fra politimesteren
• Et levende dyr
• Et billede af kronprinsen
• Ti centimeter tandpasta

Spejderne har en deadline. Klokken x skal sagerne afleveres, og afhængigt af, hvor godt de har performet på gader og stræder, tjener de point. Konkurrerer flere hold mod hinanden, er det her sejren afgøres. Er der kun ét hold afsted, kan man uddele slik eller sodavand for hver fundet ting og kalde det en sejr i sig selv.

Bowlingfinalen afgør aftensmaden

Efter indsamlingen får holdet et kort med et tydeligt kryds over bowlingcenteret. To skud per spejder, og så er det ellers om at samle point. Belønningssystemet er nådesløst, men retfærdigt:

• Mange point: To pizzaer til aftensmad.
• Nogenlunde point: Én pizza. Del og hyg.
• Pinligt få point: Leverpostejsmadder. Vi sagde jo, det var nådesløst.

Resten af aftenen kan så bruges på at diskutere, hvis skyld det egentlig var, at den ene kegle stadig står.

Tilpas det til din egen by

Hele løbet er først og fremmest et forslag. Stationer kan flyttes, gåder kan strammes, og hele molevitten kan skaleres op eller ned alt efter, hvor stor byen er, hvor gamle spejderne er, og hvor meget planlægning der er overskud til. Det vigtigste er, at spejderne bliver tvunget ud i byen og skal tale med rigtige mennesker, der ikke aner, hvad der foregår.

Faktatabel