Sangleg: julestafetten, hvor stemmebåndet tæller mere end benene
Når december sætter sig fast i kalenderen, og hjernen allerede er begyndt at fløjte Et barn er født i Betlehem, mens man stadig står og rører i en stuvning, så er det tid til Sangleg. Det er en stafet, men ikke en helt almindelig stafet. Den måler nemlig ikke, hvem der løber hurtigst, men hvem der tør synge med rytmiske komma og uden at glemme andet vers, mens halvdelen af lokalet kigger.
Resultatet er en leg, der ser overskuelig ud på papiret, men som ender med, at den ellers så sangfaste onkel pludselig glemmer ordene til en julesalme, han har sunget i fyrre år.
Opstillingen
Del jer i to hold. Hvis I er rigtig mange, må I gerne lave flere hold — jo flere hold, jo mere kakofoni, og det er en gevinst i sig selv. Stil en stol op pr. hold ovre i den modsatte ende af lokalet. På hver stol lægges en nissehue og, hvis I vil hjælpe lidt på hukommelsen, et julesanghæfte.
Sådan foregår dysten
På startsignal sætter den første fra hvert hold i gang. Det går sådan her:
- Spurt over gulvet med målrettet, men ikke voldelig, hastighed.
- Op på stolen — gerne med en lille teatralsk indlevelse, som var det Det Kongelige Teater.
- Nissehue på, så alle ved, hvem man er i denne historie.
- Synge første vers af en julesalme, korrekt og hørbart, fra start til slut.
- Tilbage til holdet, og næste mand på.
En lille tilføjelse, som garanterer fnis: man må ikke synge samme sang som en på det andet hold lige har sunget. Det udløser typisk en lille hjernestop hos sanger nummer to, der står oppe på stolen og indser, at både Glade jul og Et barn er født netop blev brugt af modstanderne.
Hvem vinder?
Det hold, der først har fået alle medlemmer rundt og hjem igen — uden at have hængt for længe i sidste vers eller skiftet sang på halvvejen — råber sejr. Sejren markeres typisk ved at synge endnu en julesalme, frivilligt og uden at nogen har bedt om det.
Detaljer
| Materialer | Et julesanghæfte pr. hold, en nissehue pr. hold og en stol pr. hold — gerne med en lille pude, hvis huerne er kradsende |
| Inde/ude | Bedst indendørs, hvor stemmen bærer og naboerne ikke lige er hjemme |
| Sted | Intet særligt sted påkrævet — stuen, foreningslokalet, kantinen eller forsamlingshuset gør det fint |
| Bemærk | Kan også leges udenfor, hvis vejret er med og naboerne er ekstra forstående |
| Antal | Fra en lille håndfuld og op til omkring hundrede — jo flere, jo flere hold, jo mere uforudsigeligt |
| Alder | Alle, fra de små der kender omkvædet, til bedsteforældre der kender alle vers udenad |
| Varighed | Så længe sangene rækker — typisk en halv times tid før nogen erklærer pause til æbleskiver |
