Skattejagt med Troels Træben: Familieløbet hvor selv bedstefar får klap for øjet
En skattejagt med Troels Træben er den slags arrangement, der starter som en hyggelig søndagsbeskæftigelse og ender med, at samtlige voksne i selskabet pludselig taler i grovkornet sørøversprog og insisterer på at blive omtalt som kaptajner. Og det er præcis hensigten.
Løbet er testet på en familieweekend med børn fra et til tretten år, hvor både forældre og bedsteforældre fik tildelt en rolle. Det fangede især aldersgruppen tre til ti, men ingen af deltagerne forlod arrangementet uden mindst én klap for øjet og en moderat mængde mel i håret.
Opbygningen: syv poster, hvoraf nogle er en smule mere livlige end andre
Løbet består af syv poster i alt, fordelt på to forskellige slags:
- Fire levende poster, bemandet af voksne der har sagt ja til at klæde sig ud som sørøvere. De er selvfølgelig også selv udklædte — alt andet ville være farligt, eftersom Troels Træben efter sigende ikke skelner særlig nøje mellem deltagere og uvedkommende.
- To døde poster, nummer to og fire, hvor der ligger en seddel klar. Sedlerne fungerer bedst, hvis de er skrevet med en passende krøllet og dramatisk skrift og bagefter behørigt afsvedet i kanterne. Den slags detaljer går børnene aldrig glip af, og det er præcis dem, der bliver husket længe efter, at selve skatten er fundet.
Den syvende post er målet, hvor skatten venter og hvor sejren skal fejres med passende fanfare.
Hold, farver og en passende mængde teater
Deltagerne deles op i hold, og hvert hold tildeles en farve. Det er ikke kun en logistisk detalje, for når et hold er blåt, så har samtlige medlemmer også en blå klap for øjet. Det samme gælder rødt, grønt og gult. Reglen er simpel: er du på et hold, så ligner du holdet, og dem der ikke vil gå med i konceptet kan jo bare gå hjem og lave gulerødder.
Voksne og bedsteforældre på posterne bør lægge sig i selen med rolletolkningen. Et veludført sørøvergrynt fra en farmor i blomstret skjorte er den slags oplevelse, der ender i fotoalbummet og bliver fremdraget ved samtlige familiesammenkomster i de næste tyve år.
Et godt råd om Troels selv
Den notorisk gnavne Troels Træben er løbets stille hovedperson. Han optræder ikke direkte, men hans navn nævnes nervøst ved hver eneste post, og børnene skal hele tiden minde sig selv om, at han ikke må mødes uforberedt. Det giver løbet et naturligt driv fremad, for selv den mest fnisende deltager begynder at travle lidt ekstra, når en gammel sørøver med klap for øjet hvisker, at han kunne være lige om hjørnet.
Fakta om legen
| Materialer | Sørøverudklædning til posterne, farvede klapper for øjet til holdene, sedler med dramatisk skrift og afsvedne kanter, samt selve skatten |
| Inde/ude | Udendørs, helst et sted med skov, krat eller andet kulisseegnet terræn |
| Sted | Intet særligt sted påkrævet, men en sommerhusgrund, en lejrplads eller en passende vild have fungerer fortrinligt |
| Bemærk | Detaljerne — udklædningen, de svedne sedler, holdfarverne — er det, der gør forskellen mellem en almindelig skattejagt og en, der huskes i årevis |
| Antal | Fra en lille familie og op til en hel weekend-flok |
| Alder | Bedst for børn på tre til ti år, men reelt en oplevelse for alle fra et og op til bedsteforældregenerationen |
| Varighed | Et godt stykke af eftermiddagen, plus den tid det tager at få mel og maling af de mindste igen |
